Suppe med karry og kokos
Hovedretter

Suppe med karry og kokos

En rygende varm og karrykrydret suppe er den helt rigtige aftensmad i aften - og du får opskriften en nem af slagsen lige her. Lav også de ristede kikærter som topping - så får maven lidt ekstra at arbejde med.

Denne suppe med karry og kokosmælk er lige sagen på en kold aften - og med de ristede kikærter på toppen får maven lidt ekstra at arbejde med. Du kan også komme store rejer, kylling eller nudler i suppen, hvis du vil gøre den mere mættende. Opskriften rækker til 2-4 personer og tager kun 10 minutter at lave.

Du skal bruge:

1 løg

1 broccoli

½-1 mild rød chili

1 spsk. karry

1 spsk. olivenolie

6-8 dl kokosmælk

150 g spinat

Citronsaft

Salt og peber

Prøv også denne vidunderlige vintersuppe!

Sådan gør du:

Pil løget og hak det fint. Skær broccolien i små buketter. Halver chilien, fjern kernerne og hak den fint.

Rist karryen af i en gryde. Tilsæt olivenolie og løg og steg i 1 min. Tilsæt kokosmælk og lad det koge i 5 min. Kom broccoli, chili og hakket spinat i gryden. Lad det koge op og smag til med citronsaft, salt og peber.

Server suppen varm, evt. toppet med ristede krydrede kikærter (se opskriften nedenfor).

 

Krydrede kikærter

5 min. + bagetid

4 pers.

Du skal bruge:

1 ds. kikærter

1½ spsk. olivenolie

1 tsk. karry

1 drys chiliflager

1 drys spidskommen

Salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200°.

Hæld kikærterne i en si og skyl dem under koldt vand. Lad dem tørre helt, gerne i et rent viskestykke.

Kom kikærterne i en skål og vend dem med olie, krydderier, salt og peber.

Bred kikærterne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og rist dem sprøde og gyldne i ovnen i 25-30 min. Ryst pladen undervejs.

Nyd kikærterne som snack eller drysset på salater eller supper.

Få flere suppeopskrifter lige her:

Et udvalg af supper til efteråret og vinteren

 

Læs mere om: