https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/03/12/paaske-mad/mad1-612x325.jpg
Mad

Stegte sild til påskebordet

18. marts 2013
af Camilla Zarah Lawes
foto: Bjørn Jakobsen
Opskrift: Ingen påske uden sild, og i denne stegte udgave får den et tvist af rødløgsmarmelade, som giver et herligt modspil til de sprøde sild

Sild hører sig jo til på det danske frokostbord, som fx til påskefrokost. Er du ikke så meget til de traditionelle syltede sild, kan denne opskrift på stegte sild helt klart anbefales.

Sildene serveres sammen med en syrligt sød rødløgsmarmelade, som er det perfekte friske modspil til de stegte sild.

Opskrift på stegte sild med rødløgsmarmelade

Tid: 20 min.
6 pers.

Det skal du bruge til stegte sild
500 g hele sild, rensede
1½ dl rugmel
1 tsk st. koriander
Havsalt, friskkværnet peber
50 g smør
3 spsk rapsolie

Det skal du bruge til rødløgsmarmelade
3 spsk rapsolie
2 rødløg
3 fed hvidløg
1½ dl sherryvineddike
3-4 spsk rørsukker

LÆS MERE: Lav den perfekte påskefrokost. Få de 7 lækreste opskrifter til påskefrokosten, her

Sådan laver du stegte sild
Bland rugmel og koriander og vend sildene heri på alle sider. Steg sildene i smør og olie på en stegepande, til de er fine og lysebrune.

Sådan laver du rødløgsmarmelade
Varm olien i en lille sauterepande, hæld hvidløg og rødløg skåret i tynde skiver på, lad det svitse i 5 min., mens du rører. Hæld eddike på og kog op. Smag rødløgsmarmeladen til med sukker, salt og peber. Lad marmeladen køle af, inden du serverer den.

Servér den sød-syrlige rødløgsmarmelade til sildene på rugbrød.

LÆS MERE: Rabarber smager fantastisk til stegte sild, og giver dem et nyt, frisk tvist, find opskriften her

Læs også