Hovedretter

Spinattærte med feta og kartofler

En sund og grøn opskrift som bringer glæde ved middagsbordet

TID:

CA. 1 TIME

En lækker tærte med kartofler, spinat og feta. Brug en lille tærteform eller lav den på bage-papir.

Gem resten af spinaten til pastasalaten i morgen.

Ingredienser:

Ca. 150 g kogte kartofler 

Olivenolie

1 løg

2 fed hvidløg

1 porre

Ca. 125 g spinat (optøet og knuget fri for væde)

Salt, peber

75 g feta

Ca. 4 plader fillodej

Revet muskatnød

Timian

Fremgangsmåde:

Skær kartoflerne i skiver.

Hak løg, hvidløg og porre og damp i lidt olie i en gryde.

Tilsæt spinat og steg lidt.

Læg fyldet på en tallerken og lad det afkøle lidt.

Skær fillodejen i brede strimler, som pensles med olie. Læg dem på bunden af en lille tærteform eller på bagepapir. 

Fordel kartofler, spinatblandingen og feta i lag og krydr med salt, peber, revet muskatnød og timian. Fold dejen op omkring og dæk med resten af dejen. Dryp med olie. 

Bag tærten i ovnen ved 210 grader i ca. 30 min. til den er brunet og sprød, og server straks.