Pandekager med spinat og gedeost
Hovedretter

Pandekager med spinat og gedeost

Opskrift: Her får du en fortryllende opskrift på pandekager med spinat og gedeost, der giver den traditionelle aftensmad et forfriskende pust

Pandekager med spinat og gedeost

Tid: 45 min.

Det skal du bruge til pandekager med spinat og gedeost

Pandekagedej:
3 æg
3-3½ dl sødmælk
1 nip salt
130-150 g hvedemel
Smør til bagning
salt, peber

Spinatpandekager med gedeost:
200-300 g spædespinatblade
250 g kantareller
4 skiver god gedeost

LÆS MERE: Er du vild med pandekager? SØNDAG har samlet fem fortryllende opskrifter på pandekager, der giver ny inspiration til en gammel dessertklassisker, så du kan spise den morgen, middag og aften. Se alle opskrifterne her

Sådan laver du pandekager med spinat og gedeost

Pandekagedej:
Pisk æg, mælk og salt.

Bland og si de tørre ingredienser, og rør mælkeblandingen i.

Lad dejen hvile i køleskabet i ½-1 time.

Spinatpandekager med gedeost:
Skyl spinatbladene grundigt, tag en håndfuld pæne blade fra og læg dem fladt på et rent viskestykke.

Hæld lidt dej på en varm pande, læg straks et par spinatblade på dejen, pensl med lidt ekstra dej og bag pandekagen på begge sider i lidt smør.

Bag alle pandekagerne på samme måde.

Tænd ovnen på grill.

Rens og steg kantarellerne i smør på panden i et par min.

Tilsæt resten af spinatbladene og rist dem let, til de falder sammen.

Smag til med salt og peber.

Skær gedeosten i fire tykke skiver, læg dem i et ovnfast fad og grill dem i ovnen i ca. 2 min.

Varm et par spinat-pandekager op på panden og servér med den varme gedeost og kantarel- og spinatblandingen.

LÆS MERE: Har du været på svampejagt, og mangler inspiration - så har SØNDAG samlet sæsonens bedste svampeopskrifter til dig. Du kan se opskrifterne her

Læs mere om: