Hovedretter

Nem og luksuriøs hyggemiddag for 2

Sæt en aften af til en luksuriøs middag med mousserende vin i glasset og små, delikate retter på tallerkenen. Retterne er nemme at lave, så I kan koncentrere jer om hyggen.

HER FÅR DU 6 SKØNNE OPSKRIFTER PÅ EN LUKSURIØS HYGGEMIDDAG FOR 2

 

Østers med æble og estragon
6 minutter

2 østers
¼ grønt æble
1/8 rødløg
2 stilke estragon
1 spsk. estragoneddike
½ tsk. sukker
Salt og peber
 
Åbn østersene og løsn kødet fra skallen. 
Skær æblet i små tern. Hak rødløg og estragon og vend det sammen. 
Rør estragoneddiken med sukker, salt og peber. Vend æbletern, løg og estragon i dressingen og hæld den på østersene. Servér straks, gerne med mousserende vin til.
 
 
3 små snacks
4-6 minutter
 
Tomat med purløg
4 cherrytomater
2 spsk. 
hakket purløg
Salt og peber
1 skive groft 
rugbrød
Kog ½ liter vand op. Prik forsigtigt tomaterne med en kniv ved stilken. Blanchér tomaterne i 30 sekunder og lad dem køle af i koldt vand. Pil skindet af tomaterne, dup dem tørre og rul dem i purløg. Stik rugbrødet ud med en udstikkerform på 3 cm i diameter og anret tomaten oven på.
 
Andebryst med æbletern og kørvel
4 tynde skiver røget andebryst
½ rødt æble 
1 tsk. rapsolie
Salt og peber
1 stilk kørvel
Rul skiverne af andebryst stramt sammen til små ruller. Skær æblet i meget fine tern og vend dem med olie, salt og peber. Fordel æbletern på andebrystet. Pynt med kørvel.
 
Agurk med dild
½ agurk
2 spsk. hakket dild
Del agurken i 4 lige store tykke skiver, tryk en udstikkerform på ca. 2 cm i diameter ned i midten og fjern det agurk, der sidder uden for formen. Rul de udstukne agurkeskiver i dild.

PRØV OGSÅ: Kartoffelvafler med røget laks

Råmarineret torsk med fennikelsalat
15 min. + frysetid af torsken
Frys fisken først
Fødevarestyrelsen anbefaler, at fisk, der skal spises råmarineret, har været frosset ved -20° i mindst 24 timer før servering.
150 g torsk
 
Marinade
2 spsk. fint rørsukker
Saften fra 1 lime
Salt og peber
½ fennikel
 
Pynt
Tallerkensmækker
2 stilke estragon
Havsalt og friskkværnet peber
 
Tilbehør
Godt brød
Tag fisken ud af fryseren. Når den er tøet lidt op, skærer du den nemt i helt tynde skiver. Anret straks på en tallerken.
Rør sukker, lime, salt og peber sammen til en marinade og pensl torskeskiverne med den. Skær fenniklen i meget tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg skiverne i iskoldt vand, så krøller de fint. Dup dem tørre og vend dem med olie, salt og peber. Anret fennikelsalaten på torsken, pynt med tallerkensmækker og estragon. 
 
 
Ribeye med kålsalat, koriander og sesamdressing
10 min. + stege- og hviletid
2 ribeyebøffer a ca. 150 g
Salat
¼ spidskål
6 sukkerærter
½ rødløg
 
Dressing
3 spsk. sesamolie
Saft fra ½ citron
Salt og peber
Varm en pande godt op og steg bøfferne på højkant, så fedtkanten bliver gylden. Steg derefter bøfferne i 2-3 min. på hver side, tag dem af varmen og lad dem hvile i 5 min., inden du skærer dem i tynde skiver. 
Snit kålen meget fint, evt. på et mandolinjern. Skær løget i tynde både og skær sukkerærterne over på langs. Vend grøntsagerne sammen og krydr med sesamolie, citronsaft, salt og peber. Anret kødet oven på salaten og pynt med korianderblade. 
 
Blødende hjerter
4 stk. 12 min. + bagetid
4 hjerteforme eller muffinforme
Smør til formene
2 spsk. kakao 
 
Dej
100 g mørk chokolade, 70 %
100 g usaltet smør
2 æg
2 pasteuriserede æggeblommer 
120 g sukker
Korn fra ½ vaniljestang
100 g hvedemel
 
Pynt
Ca. 2 spsk. kakao
100 g flormelis
3 -4 spsk. kogende vand
 
Varm ovnen op til 200°. 
Smør formene med smør og drys dem med kakaoen. 
Smelt chokoladen og smørret over et vandbad. Tag blandingen af varmen, rør den til en jævn masse og lad den køle lidt af. 
Pisk de hele æg godt med æggeblommer, sukker og vaniljekorn, til piskeriset danner spor i blandingen. Sigt melet ned i massen og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber. Rør chokolade-smørblandingen i æggemassen. 
Fordel dejen i de smurte forme og bag dem i ca. 15 min., til kagerne hæver op over kanten på formen. Tag kagerne ud af formene og drys dem med kakao gennem en sigte. Rør en tyk glasur, kom den i en sprøjtepose og tegn mønster på kagerne.
 
 
Brie med figensirup
5 min. + kogetid
 
3 figner
40 g rørsukker
½ dl portvin
100 g brie
2 skiver brød, evt. udstukket med en hjerteform
 
Skær den ene figen over i to og stil dem til side. 
Hak de to andre figner fint og kog dem med sukker og portvin i 4 min. Sigt blandingen, så du får en ensartet sirup. Hæld siruppen over de halve figner. Rist brødet og servér til brien. 
  
Jordbær dyppet i hvid chokolade
10 min. + tørretid
 
6 jordbær
100 g hvid chokolade
 
Skyl jordbærrene og dup dem tørre. Hak chokoladen fint og smelt den over et vandbad. Rør hele tiden i skålen, så chokoladen ikke brænder på. Dyp spidsen af jordbærrene i chokoladen og lad dem tørre i 5 min. på et stykke bagepapir.

Læs mere om: