lammekølle boulangère
Hovedretter

Lammekølle Boulangère

Sæt lammekølle boulangère på påskebordet, og du skal se, dine gæster bliver begejstrede! Få opskriften her

For mange mennesker hænger lam og påske uløseligt sammen. De skal simpelthen han lam til påske. Og man forstår dem jo godt. Lammekød er superdelikat, og det er nemt at tilberede.

Og hvorfor ikke servere lammekølle for dine påskegæster? Lammekølle boulangère er egentlig en enkel ret, der er nem at tilberede. Lammekølle og tilbehør tilberedes og serveres sammen i et ovnfast fad. Nemmere kan det næsten ikke være.

Her får du vores bedste opskrift på lammekølle.

Opskrift på lammekølle boulangère

Tid: Ca. 2 timer

Det skal du bruge
1 lammekølle
2-3 fed hvidløg i bjælker
Salt, peber
Ca. 8 store kartofler
3 løg
Olivenolie
1 laurbærblad
Ca. 2½ dl bouillon eller vand

Tilbehør:
Salat
Olie-eddikedressing
2 spsk fløde
1 spsk tyttebærsyltetøj

Undrer du dig over, hvorfor det er en tradition at spise lam til påske? Læs her og bliv klogere på lam, påske og traditioner

Sådan laver du lammekølle boulangère
Spæk din lammekølle med hvidløg og drys den med salt og peber. Er der meget fedt på din lammekølle, kan den trimmes lidt inden krydringen.

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Skær løgene i skiver. Læg begge dele i et oliesmurt ildfast fad. Læg lammekøllen over, stik laurbærbladet ned i fadet og tilsæt vand eller bouillon.

Sæt fadet med lammekølle i ovnen ved 200 grader i ca. 1½ time. Vend kartofler og løg rundt en gang imellem.

Tag den stegte lammekølle op. Hvis kartoflerne ikke er brune nok, gives de lidt mere ved højere varme.

Skær din lammekølle for og servér den i fadet med kartoffelblandingen.

Pisk olie-eddikedressingen sammen med fløde og tyttebærsyltetøj og smag til. Servér dressingen til salaten.

I stedet for lammekølle kan du også servere lammeculotte for dine påskegæster. Få opskriften på lammeculotte her

Læs mere om: