Ida Davidsen smørrebrød
Mad

Ida Davidsen smørrebrød: Et stykke med "Uffe Ellemann Jensen"

3. juni 2010
af Ida Davidsen
Tekst: Birgitte Engen Foto: Bjørn Jakobsen
Også politikere kan opnå at få opkaldt et stykke smørrebrød fra Ida Davidsen efter sig. Her er det venstremanden Uffe Ellemann Jensen - udenrigsminister 1982-1993

Prøv Ida Davidsens smørrebrød opkaldt efter Uffe Ellemann Jensen

Det skal du bruge:

Alices frikadeller
½ kg hakket kalvekød
½ kg hakket svinekød
3 æg
100 g mel
1 stort grofthakket løg
2½ dl danskvand
½ tsk provencekrydderi
1 tsk salt
½ tsk sort peber

Smørrebrødet
½ skive rugbrød med smør
3 frikadeller
2 kogte aspargeskartofler
4 store skiver syltede rødbeder

LÆS OGSÅ: Ida Davidsens smørrebrød: Et stykke med "Søren Pind"

Fremgangsmåde:

1. Rør farsen godt sammen. Lad den hvile en halv time på køl.

2. Steg frikadellerne i smør og olivenolie - de skal være på størrelse med en spiseske.

3. Skær de varme frikadeller i halve og læg dem lidt ude på hver side af det smurte rugbrød.

4. Læg skiver af endnu varme kartofler ovenpå.

5. Rødbederne skæres i tynde strimler og lægges som en bræmme i midten.

6. Smørrebrøddet serveres varmt.

TIP: Brug familiens favoritopskrift på frikadeller - eller prøv Alices frikadeller, som Uffe Ellemann Jensen ifølge sin sekretær ikke kunne leve uden.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også