Glaseret skinke med appelsinsalat
Hovedretter

Glaseret skinke med appelsinsalat

En skinke, der er flot glaseret og smager af jul, serveret med en delikat appelsinsalat, skal nok vække lykke til julefrokosten.

Tid: 30 min. + koge-, 
trække- og stegetid

Skinke med smag af jul tilbereder du sådan her:

1 skinke, ca. 1 kg
2 allehåndebær
1 stjerneanis
1 kanelstang
3 korianderfrø
3 sorte peberkorn
½ løg
1 lille gulerod, skrællet

Glasering:
1 dl ahornsirup
100 g brun farin
Chiliflager
2 tsk. dijonsennep
½ tsk. stødt allehånde
20-30 nelliker

Appelsinsalat:
3 appelsiner
1 rødløg
1 dl granatæblekerner
½ dl olivenolie
Et par håndfulde bredbladet persille

 

Kom skinken og krydderierne i en gryde med vand, så det dækker, og bring vandet i kog. Skru ned, så vandet simrer og skum overfladen undervejs. Lad skinken koge ca. 40 min., til den har en kernetemperatur på ca. 75°. Tag gryden af varmen og lad skinken trække i vandet i 20 min.

Tænd ovnen på 200°.

Kom ingredienserne til glaseringen i en gryde og lad det simre, til sukkeret er opløst. Smag til med krydderier.

Træk evt. fedtlaget af skinken, læg den i et ovnfast fad, hæld halvdelen af glaseringen over og giv den 15 min. i ovnen. Hæld så den sidste glasering over og giv den yderligere 15 min. Dryp gerne glaseringen over kødet undervejs.

Skræl imens appelsinerne, fjern den hvide hinde, skær dem i tynde skiver og læg dem på et fad. Skær løget i tynde skiver og fordel dem over appelsinerne. Drys granatæblekerner på og dryp med olie. Drys med hakket persille.

 

Prøv også den lækre skinke, der er kogt i øl

 

 

Læs mere om: