Gæstemad i god tid
Mad

Gæstemad i god tid til 6 personer

27. marts 2018
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
Gør det nemt for dig selv, når du får gæster: Tilbered så meget som muligt dagen før. Følg tidsplanerne her, så er det næsten ingen kunst at servere fem overdådige retter.

Gæstemad i god tid til 6 personer

Det er skønt at få gæster, men hvor kan det være stressende at styrte rundt og få styr på maden, når man samtidig gerne vil være en god og tilstedeværende vært. Men med denne gæstemenu behøver du slet ikke at vælge. Det meste til disse fem dejlige retter kan nemlig laves i forvejen, så du slipper for stress og jag, når først gæsterne kommer.

https://imgix.femina.dk/soe1813-gaestemad-i-god-tid-appetitvaekker.jpg

Appetitvækker med paté og knas

18 stk.

15 min. + køletid

Fuglelevercreme:

1 glas fugleleverpaté (180 g) el. peberpaté

1 dl cremefraiche 38 %

Salt og peber

4 spsk. hakket rosmarin

Drys:

4 ingefærkiks

Små, bløde skud rosmarin

Sådan gør du:

Rør patéen med cremefraiche. Krydr med salt, peber og finthakket rosmarin.

Knus kiksene og bred dem ud på en tallerken.

Form fugleleverparfaiten til små kugler og rul dem i de knuste kiks. Servér f.eks. kuglerne på skeer og pynt med rosmarin.

DAGEN FØR:

Tilbered fuglelevercremen og stil den på køl.
Knus kiksene og hæld dem i en lufttæt beholder.

1 TIME FØR:

Rul kuglerne og pynt dem med rosmarin.

https://imgix.femina.dk/soe1813-gaestemad-i-god-tid-torsk.jpg

Rimmet torsk med rogn og ristede nødder

15 min. + trækketid

500 g fersk torsk

1 spsk. salt, gerne havsalt

1 spsk. rørsukker

Desuden:

200 g grønkål

2 spsk. salt

5 spsk. hasselnøddeolie el. olivenolie

75 g hasselnødder

1 usprøjtet citron

LÆS OGSÅ: Torsk på sort pasta med hummersauce

Sådan gør du:

Læg torsken i et dybt fad, drys den med sukker og salt og stil den på køl i 8 timer.

Skær fiskekødet i meget tynde skiver og anret dem på et fad. Dryp olie over.

Rist hasselnødderne på en pande, læg dem i et rent viskestykke og gnid nødderne mod hinanden, så skallen ryger af. Hak nødderne groft.

Skær citronskallen i tynde strimler. Brug evt. et juliennejern. Skyl og rib grønkålen. Kog kålen i spilkogende og meget saltet vand i 2 min. Skyl kålen i koldt vand, vrid den let og dup den tør.

Fordel kålen ved torsken, dryp olie på, drys med nødder og citronskal. Servér straks.

DAGEN FØR:

Drys torsken med sukker og salt og stil den på køl.

Rist nødderne og fjern skallen.

Rib grønkålen.

OM MORGENEN:

Skær torsken i skiver, anret dem og stil på køl.

Blanchér kålen og stil den på køl. Skær citronskallen i strimler.

1 TIME FØR:

Anret

LÆS OGSÅ: Gæstemad til 6 for 300 kr.

https://imgix.femina.dk/soe1813-gaestemad-i-god-tid-lammeculotte.jpg

Lammeculotte med grønt tilbehør

15 min.

1200 g lammeculotte

700 g aspargeskartofler

500 g jordskokker

2 spsk. olivenolie

Salt og peber

Tilbehør:

300 g rosenkål

200 g grønne bønner

600 g aspargesbroccoli

2 dl rapsolie

5 stk. stjerneanis

2 små hele hvidløg

1 chili

Desuden:

1 lille bundt estragon

Salt og peber

LÆS OGSÅ: Smørrebrød til påske med lam

Sådan gør du:

Rids fedtkanten på kødet og steg på en varm pande. Skyl og vask kartofler og jordskokker. Fordel i et ovnfast fad. Læg kødet ovenpå.
Varm ovnen op til 160°. Giv det 30 min. i ovnen.

Pil de yderste blade af rosenkålene og skær de største i halve. Nip bønner og aspargesbroccoli.

Kog olien med stjerneanis, hvidløg og chili i 7 min. Sluk for blusset og vend grøntsagerne i den varme olie. Tag dem op og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Skær kødet ud, anret grøntsagerne og pynt med hakket estragon.

OM MORGENEN:

Gør kartofler og jordskokker klar, brun kødet og læg det ovenpå og stil det på køl.

Gør grøntsagerne klar og stil dem på køl.

Bland olie i en gryde med krydderier og hvidløg.

https://imgix.femina.dk/soe1813-gaestemad-i-god-tid-blaaost-med-syltede-figner.jpg

Blå ost med syltede figner

25 min.

150 g blå ost

Syltede figner:

300 g små figner

3 dl portvin

1 dl rørsukker

4 kardemommefrø

Rugbrødchips:

3 tynde skiver rugbrød

2 spsk. olivenolie

Salt

LÆS OGSÅ: Butterdejsstænger til ostebord

Sådan gør du:

Halvér nogle af fignerne. Kog portvin med sukker og kardemommefrø i en lille gryde. Kom fignerne i gryden, når sukkeret er smeltet, og giv dem et opkog på 5 min. Lad dem køle af i lagen.

Skær rugbrødsskiverne i kvarter og rist dem sprøde på begge sider i olie, læg dem på en rist og drys salt på.

Servér osten med figner og rugbrødschips til.

DAGEN FØR:

Tilbered fignerne og lad dem stå i lagen.

Tilbered rugbrødschipsene og lad dem stå på en tallerken, så de ikke bliver bløde.

LÆS OGSÅ: Glaseret okseculotte

https://imgix.femina.dk/soe1813-gaestemad-i-god-tid-paere-karameltaerter.jpg

Pære-karamel-tærter med valnødder

15 min. + bagetid

5 pærer

180 g sukker

100 g smør

1 plade butterdej

Vaniljecreme:

250 g mascarpone

½ dl piskefløde

4 spsk. flormelis

Pynt:

18 valnødder

Rosenpeber

Desuden:

6 små forme på 8 cm i diameter

Smør til formene

LÆS OGSÅ: Jordbærtærte med hyldeblomst

Sådan gør du:

Skræl og del pærerne i halve. Fjern kernehusene med en teske.

Smelt sukkeret ved svag varme. Tilsæt smør, når sukkeret er gyldent. Lad det bruse op, tag det af varmen og rør godt rundt i karamelmassen.

Varm ovnen op til 210°.

Fordel karamellen i 6 smurte forme. Læg pærestykkerne i karamellen, så skærefladen vender op mod dig selv. Del butterdejen i 6 stykker, læg et stykke over hver tærte og skub dejen ned i kanten. Bag kagerne gyldne, ca. 13-15 min. midt i ovnen.

Rist nødderne. Rør mascarponen med vaniljekorn, flormelis og fløde til en ensartet masse.

Vend tærterne ud på tallerkner, så bunden vender opad og servér dem lune med cremen til. Pynt med knust peber og nødder.

DAGEN FØR:

Rist nødderne og rør cremen sammen. Gør tærterne klar, men undlad at bage dem. Sæt dem i ovnen, når hovedretten er spist, så spreder der sig også en skøn duft, mens I spiser osten.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også