Hovedretter

Chili sin Carne (dvs. uden kød)

Uhm... det her er så godt. Masser af grøntsager og bønner i en spicy sauce. Husk at bønnerne skal sættes i blød, dagen før du vil lave chilien.

TID: CA. 20 MIN. + TID TIL IBLØDSÆTNING OG KOGNING

Prøv også:

Til 4 personer:

100 g sorte bønner
1 løg
3 stilke blegselleri
1 rød peberfrugt
250 g cherrytomater
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 spsk tomatpuré
1 spsk oregano
2 tsk stødt spidskommen
Salt og peber
Evt. lidt sukker
Sambal oelek

TILBEHØR:
1 dl syrnet fl øde 9%
Frisk koriander
1 lille rødløg
Groft brød, 300 g

1. Sæt bønnerne i blød i rigeligt koldt vand og lad dem stå i 10-12 timer. Kassér iblødsætningsvandet og kog bønnerne i friskt vand i ca. 1 time. Kassér kogevandet.

2. Hak løget. Snit selleri og peberfrugt og halvér cherrytomaterne.

3. Varm olien i en gryde og svits løg, presset hvidløg og selleri - de skal ikke tage farve.

4. Tilsæt peberfrugt, cherrytomater, tomatpuré og spidskommen og lad det hele simre et øjeblik. Tilsæt bønnerne og lad retten simre ca. 10 min. under låg.

5. Smag til med salt, peber samt evt. sukker og sambal oelek, afhængigt af hvor stærk man ønsker chilien. Server med syrnet fløde, frisk koriander, hakket rødløg og brød.

Energi pr. person: 420 kcal.
Fordelt på: protein 14%,
kulhydrat 66%, fedt 20%

Læs mere om: