Hovedretter

Burger med tigerrejer - surf'n'turf

En utraditionel burger med både hakket kød og skaldyr.

Det tager ca. 35 min. at lave burgere med tigerrejer

Burger med tigerrejer - surf'n'turf

Surf'n'turf er en amerikansk opfindelse, hvor typisk oksekød (turf) kombineres med hummerhale (surf). Hummerhalen er lidt kostbar, så her er den erstattet af tigerrejer. Den sursøde røde peberrelish passer godt til kød og skaldyr.

Dette skal du bruge
Ca. 300 g hakket oksekød
Salt, peber
4-6 store tigerrejer
Smør og olivenolie
1 rød peber
1-2 skalotteløg
½ chili
Lidt persille
1 lille tsk sirup, f.eks. agavesirup
Limesaft
2 burgerboller
Salat eller rucola

Vild med grill? Her får du 11 opskrifter til din grill

Sådan gør du
Form kødet til 2 flade burgere, og brun dem i lidt smør og olie på en pande. Tag op. Pil rejerne, og steg dem på samme pande. Tag op. Skær peberfrugten i små terninger, hak skalotteløg og chili, og bland det hele med hakket persille, sirup og limesaft. Smag til med salt og peber. Varm burgerbollerne. Læg burgere og rejer på panden igen for at varme op. Servér dem i bollerne med salat og peberfrugtrelish.

Prøv også den italienske variation af burgeren med pancetta og gorgonzola

Læs mere om: