Desserter

Trøffelroulade med kaffe og cognac

En lækker og lidt anderledes roulade med syndig trøffelcreme

Cremen laves dagen før.

Dej:
150 g smør
3 æg
150 g sukker
150 g mel
2 tsk bagepulver
3 spsk koldt vand
1 lille tsk revet skal fra øko-citron

TRØFFELCREME:
½ l piskefløde
175 g god, mørk chokolade
1 tsk pulverkaffe
1 spsk vand
2-3 spsk cognac

Start på cremen dagen før:

Kog fløden op, fjern fra varmen og tilsæt hakket chokolade.

Rør rundt, til det er smeltet.

Stil koldt til næste dag.

Resten af fyldet laves dagen efter:

Opløs kaffen i 1 spsk varmt vand og rør cognacen i.

Pisk forsigtigt cremen tyk og rør cognacblandingen i.

Spred ud på den kolde rouladebund og rul sammen

Dejen:

Smelt smørret og afkøl til stuetemperatur.

Pisk æg og sukker luftigt.

Sigt mel og bagepulver i og vend det i sammen med smør og vand.

Spred dejen ud på bagepapir, ca. 40x30 cm, og bag ved 225 grader i 7-8 min., til dejen lige har taget farve.

Læg bagepapir drysset med sukker på bordet og vend straks den bagte roulade ud herpå.

Træk bagepapiret af, læg det over med bagesiden opad og rul rouladen omkring papiret.

Afkøl.

Nu kan den nemt rulles ud og fyldes - og igen rulles sammen.

Pynt evt. med cremefraiche og bær.

Læs mere om: