Desserter

Sommertærte med mandelcreme og bær

De lækreste små tærter med smag af mandler toppet med masser af friske bær. Så bliver det ikke mere sommerligt! Her får du opskriften på sommertærte med mandelcreme og bær.

Tid i alt: 1 t
Antal personer: 6

DET SKAL DU BRUGE

75 g sukker
½ tsk. vaniljepasta
225 g hvedemel
75 g mandelmel
200 g smør + ekstra til formene
1 æg

Mandelcreme

100 g sukker
100 g smør
2 æg
125 g mandelmel

Pynt

200 g hindbær
200 g blåbær
100 g ribs
2 spsk. flormelis

Opskrift - sådan laver du sommertærte med mandelcreme og bær

 
1. Bland sukker, vaniljepasta, mel og mandelmel. Smuldr smørret i blandingen og saml dejen med æg. Læg dejen i køleskabet i ca. 30 min.
 
2. Rør sukker og smør blødt og cremet. Rør æggene i et ad gangen og rør mandelmelet i.
 
3. Varm ovnen op til 180°. Rul mørdejen ud og læg den i de smurte tærteforme. Fyld dem med mandelcreme og bag tærterne i ovnen i 20-25 min., til de er gyldne, og mandelcremen er fast. Afkøl på rist.
 
4. Pynt tærterne med friske bær og drys med flormelis inden servering.
 
 
Læs mere om: