Desserter
Små bananbrød med hvid chokolade og kokos
Efterår er lig med indendørshygge og rigeligt med kage. Og disse små bananbrød passer perfekt til eftermiddagshygge på en kold efterårsdag. Her får du opskriften på små bananbrød med hvid chokolade og kokos
Onsdag, 25. september 2019 - 9:01 - af Camilla Zarah Lawes. Foto: Betina Hastoft
Forberedelsestid: 10 min
Tilberedelsestid: 20 min
Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4
DET SKAL DU BRUGE
3 æg
200 g brun farin
125 g smør
3 bananer
225 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g hvid chokolade
50 g kokosflager
Små rugbrødsforme på 2 dl
3 spsk. smør til formene
Små bananbrød med hvid chokolade og kokos
Varm ovnen op til 180°. Pisk æg med farin, tilsæt smør, og rør godt. Mos bananerne, og rør dem i. Bland mel og bagepulver, og rør det i æggemassen, til det er en ensartet dej. Hak chokolade, og vend det i. Smør formene, fordel dejen i dem, og bag dem midt i ovnen i ca. 20 minutter. Drys bananbrødene med kokosflager, og bag dem yderligere 10 minutter.
TIP: Du kan også bage ét stort bananbrød i stedet for. Brug en form på 1½ liter, og bag det i ca. 45 minutter.