Desserter

Rabarbermazarin

Kageklassikeren mazarin - kombineret med rabarber!

Opskrift på en skøn rabarbermazarin

Opskriften er til 6-8 personer

TID: 15 min. + Bagetid

Ingredienser:

200 g rabarber 

200 g sukker

1 tsk kværnet vaniljestang eller vaniljesukker

150 g marcipan

150 g smør

3 æg

80 g mel

80 g mandler 

1 lime, økologisk 

LÆS OGSÅ: Prøv også en lækker jordbærmazarin

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 grader.

Rens rabarberne og skær dem i små tern. Vend dem med 50 g sukker og vaniljesukkeret eller den kværnede vanilje.   

Riv marcipan og smør groft i en skål. Tilsæt resten af sukkeret og rør sammen.

Pisk æggene i dejen, et ad gangen. Sigt melet i dejen og pisk sammen.

Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her

Hak mandlerne groft og vend dem i dejen sammen med revet limeskal.

Hæld dejen i en tærteform (Ø: 24 cm).

Fordel rabarberne på toppen af kagen og bag den i ovnen på nederste rille i 1 time, til den er fast i midten.

Nydes med is, flødeskum eller cremefraiche.   

15 kager og desserter med sommerbær