rabarberkage
Desserter

Rabarberkage

Rabarber er og bliver helt fantastisk at putte i kage. Her får du en dejlig opskrift på en af sommerens favoritter - rabarberkage. Du kan evt. servere lidt creme fraiche eller en klat vaniljeis til

Forberedelsestid: 12 min
Tilberedelsestid: 30 min
Tid i alt: 42 min

DET SKAL DU BRUGE

600 g rabarber
300 g sukker
6 æg
300 g smeltet smør
300 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1 stang vanilje
1 dl sukker

DESUDEN

En bradepande foret med bagepapir
 

Opskrift - sådan laver du rabarberkage

 
1. Varm ovnen op til 190°. 
 
2. Vask og rens rabarberne og skær dem i stykker a ca. 4 cm. 
 
3. Pisk sukkeret og æggene let sammen og rør smørret i. Sigt mel, bagepulver og vaniljekorn i dejen og rør det forsigtigt sammen. Fordel dejen i formen.
 
4. Læg rabarberstykkerne i et pænt mønster oven på kagen. Drys 1 dl sukker over og bag kagen i 25-30 min.
 
 
Læs mere om: