Desserter

Peach melba crumble

Kombinationen af friske hindbær og ferskner er uimodståelig. Til denne dessert har jeg toppet frugten med en sprød dej af bl.a. havregryn og kokosmel, en god kontrast til de søde bær. Du kan enten bage dem i små ildfaste skåle eller som jeg i små caffelatte glas, der godt kan tåle at komme i ovnen.

TID: Ca. 20 min. + bagetid

4 personer


1 dåse ferskner, 235 g drænet vægt
250 g friske hindbær
1 spsk rørsukker

Crumbledej:
30 g hvedemel
20 g kokosmel
75 g grovvalsede havregryn
50 g sukker
25 g smør - gerne mindre

1. Afdryp fersknerne og skær dem i mundrette stykker. Fordel ferskner og hindbær i 4 smurte glas eller portionsforme og drys med rørsukker.

2. Bland mel med kokos, havregryn, sukker og smør sammen med fingrene, til det ligner grove brødkrummer.

3. Fordel denne crumbledej over frugten og bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min., til overfladen er gylden.

Energi pr. person 330 kcal. Fordelt på: protein 6%, kulhydrat 64%, fedt 30%

Læs mere om: