Desserter

Pærecrumble med kanel og valnødder

Kanel giver denne lækre pærecrumble et twist af jul

Ingredienser til pærecrumble med kanel og valnødder

4 pærer

En crumble kan laves med den frugt du lige har ved hånden. Har du ingen pærer, så prøv med æbler, blommer eller nektariner

Kanelcrumble:

75 g smør

75 g sukker

65 g hvedemel

2 tsk kanel

50 g valnødder

4 ovnfaste portionsskåle eller småtærteforme

Vaniljefløde:

2 dl piskefløde

Korn af ½ vaniljestang

Sådan laver du crumble med kanel og pærer

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær pærerne i mundrette terninger og fordel dem i 4 ovnfaste portionsskåle.

Bland smør, sukker, mel, kanel og finthakkede valnødder i en skål og smuldr det sammen med fingrene. Det behøver ikke være helt samlet.

LÆS OGSÅ: Opskrift på æble-brombær crumble 

Fordel crumblen over pærerne i skålene i et jævnt lag og bag desserterne i ovnen i ca. 20 min., til crumblen er let gylden.

Pisk fløde og vaniljekorn til let skum med en elpisker.

Server pærecrumblen lun med en stor skefuld kold vaniljefløde til.

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

 

 

Læs mere om: