Opskrift på macarons med passionsfyld
Desserter

Opskrift på macarons med passionsfyld

31. juli 2012Opdateret 5. april
af Julie Hey
Få opskriften på lækre solgule macarons med fyld af passionsfrugt

Macarons

  • 100 g mandelmel, alternativt blendede smuttede mandler
  • 220 g flormelis
  • 75 g æggehvider, ca. 2½ stk.
  • 20 g sukker
  • Gul frugtfarve
  • 3 passionsfrugter
  • 200 g mascarpone
  • ½ spsk flormelis
  • ½ spsk citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 160 grader.
  2. Bland mandelmel og flormelis. Pisk æggehvider og sukker helt hvidt og glat. Sigt mandelmelet i æggehvideskummet og fold dejen glat. Tilsæt et par dråber frugtfarve og kom dejen i en sprøjtepose.
  3. Lav 40-50 små cirkler på str. med en 5-krone på to bageplader med bagepapir.
  4. Bank let på undersiden af bagepladerne med flad hånd og lad kagerne stå på køkkenbordet og »tørre« i 30 min., inden de - én plade ad gangen - bages 12-15 min., til kagerne er faste og slipper papiret. Læg kagerne på bagepapiret til afkøling på en rist, inden de tages af papiret.
  5. Halvér passionsfrugterne og skrab frugtkødet ud i en si. Si saften og rør den med mascarpone. Smag cremen til med flormelis og citronsaft og tilsæt lidt gul frugtfarve.
  6. Læg kagerne sammen to og to med cremen og servér til en kop kaffe.
  7. Kagerne opbevares i køleskabet indtil servering og kan holde sig på køl i 2-3 dage.

Tip

Kan du ikke få mandelmel, så lav det selv: Smut 110 g mandler og lad dem tørre i min. 2 timer. Blend og sigt mandelmelet i en finmasket sigte.

Se flere opskrifter på macarons her.

Læs også