Mandeldrømme med æble-pæreskum og jordbær
Mad

Mandeldrømme med æble-pæreskum og jordbær

30. april 2018
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
Sødt, syrligt, sprødt og blødt. Disse mandeldrømme med æble-pæreskum og jordbær har det hele, og så passer de skønt til kaffen en sommerdag.
20 min8 personer
Tid i alt 1 t og 20 min

Mandelbunde:

4½ æggehvider (svarer til 3 bægre)

200 g rørsukker

200 g mandler

Æble-pære-skum:

120 g sukker

½ dl vand

3 kardemommekapsler

¼ vaniljestang

1 usprøjtet citron

2 pærer

3 æbler

LÆS OGSÅ: Uimodståelig trøffellagkage

Desuden:

250 g mascarpone

40 g flormelis

¼ l piskefløde

Pynt:

250 g jordbær

I øvrigt:

8 forme på 8 cm i diameter

LÆS OGSÅ: Blåbærlagkage med hasselnødder

Tilberedning:

Varm ovnen op til 175°.

Pisk hviderne stive, tilsæt sukkeret og pisk, til hviderne er helt stive igen. Blend mandlerne groft og vend dem i æggehvidemassen. Smør formene og fordel dejen i dem. Bag i 20 min. Lad dem køle helt af.

Riv skallen af citronen. Skær citronkødet i små tern. Undgå at få den bitre hvide del med. Skær pærer og æbler i tern på 1 x 1 cm.

Kog sukkeret og vandet op sammen med kardemomme, vaniljekorn og citronskal. Tilsæt frugtstykkerne, når sukkeret er smeltet, og lad det simre i 15-20 min. Lad det køle af og fjern kardemommefrøene. Blend massen til en kompot.

Rør mascarponen med flormelis. Pisk fløden til skum og vend den i mascarponeblandingen. Vend derefter frugtkompotten i.

Fordel cremen over mandelbundene. Pynt med kvarte jordbær.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også