Er der noget bedre end at sætte tænderne i en lækker og saftig chokoladekage?
Desserter

Lækker og saftig chokoladekage

Chokoladekage vækker altid lykke. Her får du en dejlig svampet og saftig udgave.

Forberedelsestid: 20 min
Tilberedelsestid: 40 min
Tid i alt: 1 t
Antal personer: 6

Det skal du bruge til din chokoladekage:

200 g blødt smør
200 g rørsukker
80 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
4 spsk. kakao
100 g mørk chokolade
3 æg
 
 

Glasur:

150 g mælkechokolade
1 håndfuld frysetørret jordbær
 

Endvidere:

1 springform på 18 cm i diameter
Ca. 20 g smør til formen + 2 spsk. sukker
 

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Så nemt er det at lave chokoladekage:

Varm ovnen op til 175°. 
Pisk smør og sukker til en ensartet masse. Sigt mel, bagepulver og kakao i dejen.
Smelt chokoladen over et vandbad og hæld den i dejen. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk godt mellem hvert. Smør formen og drys bunden med sukker. Hæld dejen i formen og bag kagen i 35-40 min. Lad kagen køle helt af. 
Hak chokoladen til glasuren fint, smelt den over et vandbad og hæld den over kagen. Fordel glasuren på hele kagen. Drys med frysetørret jordbær.
 
 
 
 

Læs mere om: