God opskrift på tiramisu
Mad

Klassisk tiramisu

11. april 2022
af Anne Larsen
Selvom tiramisu lyder eksotisk, er det faktisk ikke så svært at lave en klassisk tiramisu. Og dine middagsgæster vil elske at få serveret en hjemmelavet tiramisu til dessert. Dolce betyder sødt og dessert på italiensk. Tiramisu er en af de mest kendte italienske desserter.

Klassisk tiramisu

  • 24 savoiardi
  • 2 dl mokka (stærk kaffe)
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 90 g rørsukker
  • 200 g fromage frais
  • 200 g mascarpone - italiensk friskost, der findes i supermarkeder
  • 1 spsk kakao

Pynt

  • Friske hindbær eller jordbær

Sådan laver du tiramisu

  1. Halvdelen af kiksene lægges i et aflangt fad. Hæld halvdelen af kaffen over kiksene, der øjeblikkeligt absorberer kaffen.
  2. Pisk æggeblommer med sukker, til det er hvidt og skummende.
  3. Bland fromage frais godt med mascarpone til en ensartet masse.
  4. Bland nu ægge-sukker-blandingen med de to sammenrørte friskoste. Halvdelen hældes over kiksene.
  5. Læg nu et lag kiks mere i cremen oven på de første kiks. Hæld den sidste dl kaffe over kiksene og til sidst den sidste creme.
  6. Stil din tiramisu på køl min. 6 timer, gerne natten over.
  7. Skær tiramisu ud i pæne stykker og drys med kakao.
  8. Pynt din hjemmelavede tiramisu med bær på toppen og ved siden af.
  9. Server din hjemmelavede tiramisu efter en god middag sammen med en kop espresso eller stærk mokka.

Man kan vælge at lave en stor portion tiramisu i et fad på ca. 15 x 30 cm, men samme opskrift på tiramisu kan laves i mindre skåle - server fx din tiramisu i de for Rom-entusiaster velkendte stålskåle.

TIP: Savoiardi går også under betegnelsen lady fingers. Det er italienske søde kiks, beregnet til tiramisu. De fås i velassorterede supermarkeder, fx i Kvickly, og i specialbutikker.

Læs også