https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/nye-billeder-til-gamle-artikler/kanelsnegl-stor.jpg
Mad

Kanelsnegle - de er lette at lave og smager fantastisk

9. oktober 2008
af Louise Dandanell Ørsted
Kanelsnegle er en klassiker fra bageren, men det er slet ikke så svært at lave dem selv. Og de hjemmebaget kanelsnegle er også meget bedre end bagerens

Det tager cirka 40 minutter + bagning at lave de her lækre kanelsnegle, der passer perfekt til morgenbordet eller kagebordet.

Ingredienser til kanelsnegle

2½ dl letmælk
125 g smør eller olie
50 g gær
1 æg
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
600-700 g mel

Fyld til kanelsnegle:

50 g smør
75 g farin
1 spsk sirup
2 tsk kanel
1 tsk kardemomme

Er du vild med søde sager - prøv denne opskrift på klassiske pandekager - super lækre og helt papirtynde

Sådan laver du kanelsnegle

Lun mælk og smør, til smørret smelter. Afkøl til fingervarmt i en skål.

Rør gæren ud i den lune væske.

Rør æg, sukker, salt og bagepulver i.

Rør/ælt mel i til dejen slipper bordet.

Ælt dejen igennem i ca. 5 minutter og del dejen i to.

Form 2 lange runde pølse (ca. 40 cm) og rul dem let ud.

Rør fyldet sammen og smør det på den lange dej.

Rul dejen sammen som en roulade og skær den i 5 cm tykke skiver.

Læg kanelsneglene i papirforme og pensl dem.

Bag dine kanelsnegle ved 200 grader i 15-20 min., eller til de er lysebrune.

Tips:

Du kan godt undlade at komme din ekanelsnegle i forme, du skal blot være opmærksom på at noget af fyldet fra kanelsneglene flyder ud på bagepladen.
Hvis dine kanelsnegle ikke bliver spist samme dag, er de bedst lunede.

Læs også