https://imgix.femina.dk/media/article/julekage.jpg
Mad

Julekage med marcipan, citroncreme og kokos

26. oktober 2015
af Camilla Biesbjerg Markussen
Foto: Betina Hastoft
Den smukkeste kage - til den smukkeste årstid!

Kagebundene bliver bagt i 2 små springforme, så den færdige kage får en flot højde.

TID: 30 minutter.

BAGETID: 35 minutter

Opskriften er til 8 personer

DU SKAL BRUGE

150 g marcipan

150 g blødt smør

150 g sukker

3 æg

Skal af 1 usprøjtet citron

50 g kokosmel

2 små springforme, diam. 14 cm.

CITRONCREME

250 g mascarpone

100 g flormelis

Saft af ½ usprøjtet citron

PYNT

50 g kokosflager

SÅDAN GØR DU

1. Tænd ovnen på 175 grader. Beklæd de 2 springforme med bagepapir.

2. Riv marcipanen og pisk den sammen med smør og sukker. Pisk 1 æg i ad gangen. Vend fint-revet citronskal og kokosmel i dejen.

3. Fordel dejen i springformene og bag kagebundene i ca. 35 minutter. Køl dem helt af.

4. Rør mascarpone sammen med flormelis og citronsaft til en jævn creme.

5. Smør en tredjedel af cremen på den ene bund og læg den anden bund ovenpå. Smør resten af cremen på toppen og siderne af kagen. Pynt med kokosflager på top og sider, så cremen dækker helt. Sæt gerne kagen på køl inden servering.

Læs også