Jordbær-millefeuille
Mad

Jordbær-millefeuille

21. september 2023
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Bjørn Jakobsen
Millefeuille betyder "tusind lag" og hentyder til de fine, tynde lag af smag og lækre sager. Her får du den i en lækker version med jordbær
4 personer
Tid i alt 40 min

Det skal du bruge

  • 4 plader fillodej
  • 50 g smør
  • flormelis
  • 25 g pistaciekerner
  • ½ kg jordbær
  • ½ dl flormelis
  • 250 g mascarpone
  • 2 dl piskefløde
  • 2 spsk limoncello eller konc. lemonade
  • 2 spsk hakkede mynteblade

Pynt

  • pistaciekerner 
  • mynte

Sådan laver du jordbær-millefeuille

  1. Skær hver fillodejplade i 12 lige store firkanter.
  2. Pensl pladerne med smeltet smør og drys med sigtet flormelis.
  3. Læg fire små filloplader oven på hinanden og drys den øverste med finthakkede pistaciekerner.
  4. Bag de tynde kager sprøde og gyldne i ca. 8 min. ved 175 grader og afkøl på bagerist.
  5. Skyl og nip bærrene, skær dem i skiver og drys med flormelis.
  6. Pisk mascarpone, fløde, limoncello og mynteblade til en let og luftig creme.
  7. Læg kagerne i lag med creme og bær.
  8. Pynt: Pynt med pistacienødder og mynte, og servér straks.

Velbekomme!

Læs også