Desserter

Jordbærtærte med hyldeblomst

Opskrifter: En sommerklassiker til dessert eller eftermiddagskaffen er frisk jordbærtærte - prøv denne smagfulde tærte med et pift af hyldeblomst

Jordbærtærte med hyldeblomstcreme (Tid: 50 min.)

Ingredienser
70 g smør + 1 spsk
100 g hvedemel
2 spsk sukker
2 æg
125 g mascarpone
200 g kransekagemasse, f.eks. Odense
1 tsk hyldeblomstsaft
½ kg friske jordbær
30-50 g hvid chokolade
1 hyldeblomstskærm
Flormelis

Fremgangsmåde - Jordbærtærte med hyldeblomst

Smuldr 70 g smør sammen med mel og sukker. Slå æggene ud i en skål, pisk dem let og saml dejen med et par skefulde æg. Ælt dejen glat og lad den hvile i køleskabet i 30 min.

LÆS MERE: Mmm jordbær. I mad, i dessert og også i drinks. Prøv denne søde, farverige og lækre sommercocktail med jordbær og champagne, se den her

Gem resten af æggene i skålen.

Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æggene i skålen med mascarpone, kransekagemasse og hyldeblomstsaft. Rul den kolde dej ud og beklæd en smurt tærteform. Fordel marcipancremen i tærteformen og bag den i ovnen i 30-35 min.

Skyl jordbærrene og skær dem i kvarter. Drys den lune kage med revet chokolade. Køl tærten af på køkkenbordet og pynt med jordbær og hyldeblomster vendt i flormelis.

LÆS MERE: Flere sommerdesserter? Prøv Camilla Plums citronformage, se opskriften her