Desserter

Chokoladekage med valnødder og tranebær

Chokoladekage er et sikkert hit. Prøv denne super lækre opskrift på chokoladekage med valnødder og tranebær, der passer perfekt til kagebordet

Det tager cirka 50 minutter inklusiv bagning at lave denne chokoladekage med valnødder og tranebær, og kagen er til ca. 8 personer.

Ingredienser til chokoladekage med valnødder og tranebær

200 g mørk chokolade
125 g smør
2 æg
75 g mel
175 g sukker
Korn af 1 stang vanilje
75 g tørrede tranebær
75 g valnødder

Prøv også: Hvid chokoladekage med lakridsmaregns

Sådan laver du chokoladekage med valnødder og tranebær

Bræk chokoladen i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med smørret. Varm op under omrøring, til chokoladen er smeltet.

Hæld chokoladesmørret i en skål og pisk æggene i.

Rør mel, sukker, vanilje og tranebær i dejen.

Hæld dejen i en smurt form.

Hak nødderne groft og fordel dem på kagen. Bag kagen i ca. 30 min.

Tag kernerne ud af granatæblet - undgå de bitre hvide hinder.

Pynt din chokoladekage med granatæblekerner.

Prøv denne lækre opskrift på cheesecake med to forskellige slags chokolade

Læs mere om: