Charlottekage med brombærmousse og rouladeskiver
Brød og bagværk

Charlottekage med brombærmousse og rouladeskiver

24. februar 2015
af SØNDAG
Imponér dine gæster med denne smukke kage

TID: 1 time + hviletid på køl: min. 4 timer.

10-12 stk. kage

Ingredienser:

BROMBÆRPURÉ:

800 g brombær

225 g sukker

ROULADE:

3 æg

100 g sukker

60 g hvedemel

2 spsk majsstivelse

LÆS OGSÅ: Er du vild med charlottekage? Prøv også denne lækre hindbærmousse

BROMBÆRMOUSSE:

5 blade husblas

1 stang vanilje

½ l piskefløde

Resten af brombærmassen

https://imgix.femina.dk/charlottekage2.jpg

Fremgangsmåde:

1. Kog brombær og sukker i en gryde i ca. 20 min., til bærrene er kogt ud. Tag 2 dl af puréen fra til rouladen. Blend resten til en jævn puré.

2. Tænd ovnen på 225 grader. Del æg i blommer og hvider. Pisk blommer og sukker til en hvid og skummende masse. Pisk hviderne stive. Bland mel og majsstivelse, vend det i de piskede æggeblommer. Vend til sidst hviderne forsigtigt i. Bred dejen ud på et stykke bagepapir på størrelse med bagepladen. Bag rouladebunden gylden – det tager ca. 5 min. Vend den ud på et nyt stykke bagepapir, drysset med lidt sukker. Lad den køle lidt af, før du forsigtigt trækker det øverste stykke bagepapir af.

3. Smør de 2 dl brombærpuré ud over rouladebunden, mens den stadig er lun. Rul straks bunden til en roulade, pak den ind i bagepapiret og lad den hvile i 15 min.

4. Skær rouladen ud i tynde skiver og læg dem tæt i bunden af en springform uden at mase dem. Læg rouladeskiver op ad kanten af formen.

5. Udblød husblas i en skål koldt vand i 10 min. Skrab vaniljekornene ned i fløden, og pisk den til let flødeskum. Lad husblassen dryppe lidt af. Smelt den ved meget svag varme i en kasserolle under omrøring. Tilsæt 2 dl brombærpuré og rør godt. Bland herefter husblas-brombær-blandingen med resten af brombærpuréen i en skål og vend flødeskummet i. Hæld moussen i springformen oven på rouladeskiverne. Bank formen forsigtigt ned i bordet, så moussen fordeler sig mellem rouladeskiverne. Stil kagen i køleskabet i mindst fire timer, til moussen er stivnet.

6. Løsn kagen forsigtigt rundt i kanten og vend den ud på et fad. Åbn forsigtigt formen, fjern den fra kagen og servér i skiver.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også