Bløde choko-kugler med nødder
Mad

Bløde choko-kugler med nødder

15. november 2018
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
Kuglerne her minder faktisk om Ferrero Rocher-kugler. Men, den hjemmelavede slags er jo altid lidt bedre. Ikk? Her får du opskriften på bløde choko-kugler med nødder

DET SKAL DU BRUGE

  • 200 g Nutella eller anden nøddecreme
  • 100 g afskallede hasselnøddekerner
  • 3 digestivekiks
  • 200 g mælkechokolade

DRYS

  • Guldstøv

Opskrift - sådan laver du bløde choko-kugler med nødder

12 stk. 1. Kom Nutellaen i en lille beholder og stil den i fryseren i 1 time. 2. Tag 12 hele hasselnøddekerner fra og hak resten fint. Stil til side. 3. Knus kiksene med en kagerulle og fordel krummerne på et fad. Form en kugle Nutella omkring en hel hasselnød, tril den i kiksekrummerne og stil kuglerne på køl i 30 min. 4. Hak og smelt chokoladen over et vandbad. Dyp kuglerne enkeltvis, tril dem i de hakkede hasselnødder og drys guldstøv på. Stil dem i køleskabet i 30 min., til chokoladen har sat sig. Nyd. PRØV OGSÅ: Mette Blomsterbergs nougatmåtter
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også