https://imgix.femina.dk/media/article/1441-gaestemad-dessert.png
Mad

Bagte æbler med mandler og nødder

7. november 2014
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
En nem efterårsdessert, der sagtens kan laves med andre frugter og nødder.

Bagte æbler med mandler og nødder til 6 personer

INGREDIENSER 600 g æbler 75 g mandler 75 g hasselnødder 150 g smør 2 dl sukker 2 spsk. hvedemel 4 spsk. piskefløde TILBEHØR evt. vaniljeis eller flødeskum

Opskrift - sådan laver du bagte æbler med mandler og nødder

Tænd ovnen på 200°. Skyl æblerne, og skær dem i både. Læg æblerne i et ovnfast tærtefad. Hak mandler og nødder groft. Smelt smørret ved svag varme i en lille gryde. Tilsæt sukker, og rør godt. Tilsæt mel og fløde, og lad det koge op under omrøring. Tilsæt de hakkede mandler og nødder. Hæld blandingen over æblerne. Sæt fadet i ovnen, og bag desserten i 10-15 minutter, til overfladen er gylden. Servér evt. med rørt vaniljeis eller flødeskum. Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag bestående af svampestuvning, fasanbryst og bagte æbler. Til forret og hovedret anbefaler vi

Svampestuvning på ristet brød med krydderurtesalt – få opskriften her

Fasanbryst med parmaskinke og speltotto med rødder – få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også