Desserter
Bagt rabarbercrumble
Det behøver ikke at tage lang tid at bikse noget lækkert sammen, som kan tilfredsstille lækkersulten, når den melder sig - rabarbercrumblen her tager under en halv time at lave og smager helt fantastisk. Her får du opskriften på bagt rabarbercrumble
Onsdag, 10. april 2019 - 7:56 - af Gitte Heidi Rasmussen, Foto: Betina Hastoft
Tid i alt: 25 min
Antal personer: 2
DET SKAL DU BRUGE
200 g rabarber
40 g rørsukker
40 g mysli
10 g mandler
25 g rørsukker
15 g smør
100 g vaniljeis fra Easis
Opskrift - sådan laver du bagt rabarbercrumble
1. Varm ovnen op til 200°.
2. Bland rabarber med 40 g rørsukker og fordel det i to små ovnfaste skåle.
3. Bland myslien med hakkede mandler og 25 g rørsukker og fordel det oven på rabarberne. Fordel smørret i små klatter øverst.
4. Bag crumblen i ca. 10 min., til overfladen er gylden og sprød. Servér den lun med vaniljeis til.
Energi pr. glas:
369 kcal. Fordelt på 29 % fedt, 6 % protein, 69 % kulhydrat