Amerikanske pandekager
Desserter

Amerikanske pandekager med bær

Bag amerikanske pandekager til din næste brunch og servér søde bær og godt med sirup til.

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

50 g smør
2½ dl yoghurt naturel
2 æg
2 dl mandelmel
1 dl hvedemel
1 spsk. sukker
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. ægte vaniljepulver
Revet skal af 1 økologisk appelsin
Olie
Ahornsirup
Friske bær

 

Opskrift - sådan laver du amerikanske pandekager

 

1. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt yoghurt og stil blandingen til side.

2. Slå æggene ud i en skål, pisk dem sammen og stil til side.

3. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt den revne appelsinskal.

4. Rør melblandingen sammen med æggene.

5. Tilsæt dernæst yoghurtblandingen og rør det hurtigt sammen til en samlet masse.

5. Opvarm en stege- eller blinispande, hæld olie på og læg små klatter af den tykke dej, 1-2 spsk. pr. pandekage. Steg 2-3 stykker ad gangen, hvis du ikke bruger en blinispande. Vend pandekagerne, når der kommer små bobler på den opadvendte side. Steg dem efterfølgende cirka 1 min. på den anden side.

6. Servér de nybagte amerikanske pandekager med ahornsirup og friske bær.

 

PRØV OGSÅ: Amerikanske pandekager med vanilje og granatæblesirup