Bjørn Jakobsen
Brød

Pesto-Snobrød

Et smukt og meget velsmagende brød med pesto

HÆVETID: 2 X 1 TIME

BAGNING: 20 MIN. 

Opskriften giver 1 STK.

Ingredienser:

20 g gær

1¾ dl mælk

1 tsk salt

1 tsk sukker

2 spsk olie

Ca. 300 g hvedemel

4 spsk grøn pesto

1 pose mozzarella, 125 g

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i lun mælk og tilsæt salt, sukker og olie. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem, til den er let og smidig. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time.

Slå dejen ned og rul den ud til en stor firkant på størrelse med en bradepande.

Smør pesto på dejen og læg mozzarella, skåret i meget tynde skiver ovenpå. 

Rul dejen sammen til en roulade og flæk den på langs, men så den stadig hænger sammen i den ene ende. 

Sno dejstrimlerne og læg brødet på en bageplade.

Lad brødet hæve lunt i 1 time.

Sæt det i ovnen ved 225 grader, sænk temperaturen til 175 grader og bag brødet i ca. 20 min., til det er gyldent og sprødt. Pas på, at pestoen ikke brændes.

Nyd brødet f.eks til salat og varme retter.

Brød - i 6 spændende varianter

Læs mere om: