Brød

Marengstærte med citronmarmelade

TID: Ca. 30 min. + bagetid12 PERS.Gæster vil elske denne variant af den klassiske »Bedstefar med skæg«. Kagen har et begrænset indhold af smør, og den

TID: Ca. 30 min. + bagetid

12 PERS.

Gæster vil elske denne variant af den klassiske »Bedstefar med skæg«. Kagen har et begrænset indhold af smør, og den er saftig, sød og frisk på samme tid.

100 g smør
150 g sukker
2 æggeblommer
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1½ dl letmælk
Fyld:
1 glas økologisk italiensk citronmarmelade fra Fiordifrutta (ca. 340 g)
Marengs:
2 æggehvider
100 g sukker

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Del smørret i mindre stykker og kom det i en skål. Pisk smørret blødt med sukkeret. Tilsæt æggeblommerne en ad gangen. Gem æggehviderne til senere.

3. Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i sammen med mælken, til dejen er ensartet.

4. Fordel dejen i en springform foret med bagepapir. Bag kagen i ca. 20 min. Tag kagen ud og sænk varmen til 150 grader.

5. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt lidt af sukkeret og pisk yderligere et øjeblik. Vend resten af sukkeret i.

6. Fordel citronmarmeladen på den bagte kage og top med marengs. Lav nogle små toppe med spidsen af en kniv. Bag kagen færdig i ca. 25 min., til overfladen er lysebrun. Afkøl kagen, før der skæres af den.

Energi pr. person/stk.: 280 kcal. Fordelt på: protein 5%, kulhydrat 68%, fedt 27%

Læs mere om: