Nikolines brevkasse: Hvornår præsentere man en ny kæreste for sine børn?

Kære Nikoline

Måske kan du afgøre en diskussion om sammenbragte familier? Vi er en flok kolleger, der har talt om, hvornår man bør præsentere en ny kæreste for sine børn. Nogle mener, at man skal lade børnene møde kæresten forholdsvis hurtigt. Hvis parterne ikke kan sammen, er der alligevel ikke noget at bygge videre på.

Desuden er det svært at etablere et kæresteforhold, hvis man kun kan ses uden børn. Andre mener, at man skal vente, til man er helt sikker på det nye forhold. Et par af os er trofaste læsere af din brevkasse, og vi blev enige om at høre din mening.

På forhånd tak, Kollegerne

Læs også: Nikolines brevkasse, kollagen er en plage

Kære Kolleger

Jeg tror, en ny partner skal håndplukkes og afprøves af den voksne, før børnene blandes ind i det. Der er tusinder af små ting – duft, fysiognomi, humor, etisk og intellektuel balance, der skal matche mellem de voksne. Lykkes alt dét, er der stor chance for, at børnene også kan lide det nye menneske.

Og det kan ikke være rart for børn at skulle dømme en ny kæreste inde eller ude. Jeg kendte engang et ægtepar, som tog deres 4-årige ud af børnehaven for at køre ham rundt til møbelhuse en hel dag, idet han skulle have ny seng.

”Hvorfor skulle han med?” spurgte jeg. ”Ja, det er jo ham, der skal sove i den!” udbrød faderen. Jeg tror, små børn bliver helt bims, hvis de skal beslutte alt muligt, de voksne ikke tager på sig.

Hvis den nye kæreste er en sød, klog, varm, venlig og på alle måder ansvarlig voksen, er det bedre at præsentere ham som et fait accompli – og bruge energien på, hvordan familierne langsomt fusioneres, så alle får sig selv med.

Mange hilsener, Nikoline