Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Skal vi betale deres slotsbryllup?

"Min mand mener, at hvis vores søn og hans kæreste vil holde et stort slotsbryllup, så kommer vi som glade gæster. Jeg tænker dog, at vi jo netop har mulighed for at hjælpe på en anden måde, end vores forældre havde for 40 år siden, og at vi derfor måske skulle sende dem et tilskud?" Læs ugens brev til Nikoline Werdelin.

Kære Nikoline,

Vores søn på 35 skal giftes om et års tid, og vi glæder os selvfølgelig. Han og kæresten købte for knap to år siden et hus og fik siden deres første barn – vores elskede barnebarn. Så umiddelbart er alt jo ren lykke. Det unge par vil gerne holde et stort bryllup på et gods, hvor gæster fra nær og fjern kan overnatte, og det er da også skønt, men også meget dyrt – omkring 100.000 kr. 
 
 
Nu kommer dilemmaet. Vores søn har i en samtale med sin lillebror nævnt, at ”tidligere betalte forældrene jo for ens bryllup, men sådan er det jo ikke længere, og min kones forældre har i hvert fald ikke råd”. Det har lillebror, altså vores anden søn, nu fortalt videre til os, og vi er lidt usikre på, om det bare var en tilfældig bemærkning, eller om det var en hentydning til os forældre om, at vores svigerdatters forældre ikke har råd, men det har vi?
 
Min mand og jeg er ikke rige, men vi har gode jobs med ret gode lønninger. Vi synes også selv, vi er gavmilde, og har – efter at vores børn er blevet voksne – inviteret dem på ferier med kærester og med glæde betalt alt fra fly til middage. Vi har også give generøse gaver til vores ældste og kæresten, da de købte hus. Men vi har altså ikke haft planer om at give tilskud til deres bryllup. Men på en eller anden måde får jeg lidt dårlig samvittighed og tænker, at vi måske burde bidrage til festen. Min mand synes, at det er fjollet at holde sådan et dyrt bryllup. Vi blev selv i sin tid gift på rådhuset og holdt en lille fest derhjemme med 30 gæster, og vi havde en vidunderlig dag. Men vi holdt altså et bryllup, som vi havde råd til. 
 
Min mand mener, at hvis vores søn og hans kæreste vil holde et stort slotsbryllup, så kommer vi som glade gæster. Jeg tænker dog, at vi jo netop har mulighed for at hjælpe på en anden måde, end vores forældre havde for 40 år siden, og at vi derfor måske skulle sende dem et tilskud? Men altså – vi skal da spare lidt sammen for at finde pengene. Hvad tænker du?
 
Venlig hilsen brudgommens mor
 
  

Kære Brudgommens mor,

Nej, hør nu. Disse megabryllupper er efter min mening et kæmpe ressourcespild. I nogle kulturer tjener de det formål, at brudens forældre kan vise, hvor velstående de er. Men hvad nytter det at prale med, at man er velstående? Hvorfor skal gæsterne spise på et dyrt slot, bruden have en kæmpe designerkjole, hvorfor skal der bruges enorme ressourcer på mad, pynt, baldakiner og afskårne blomster? Og hvad er egentlig meningen med at bede andre mennesker rydde en hel weekend, fordi man holder af hinanden? Det er at tage sig selv meget højtideligt, synes jeg. Selv om skilsmisseprocenten er dalet lidt fra de 50 procent de senere år, er den stadigvæk høj. Knap halvdelen af disse mageløse fester ender ad åre med bitter opgivelse. De unge mennesker skal selv finde de redskaber, der fungerer i hverdagen – det er ikke brylluppets størrelse, der gør ægteskabet langt.
 
Tværtimod, tror jeg. Jo skrøbeligere det følelsesmæssige fundament er, jo større et brag skal festen være. Fortæl jeres søn, at I ikke tror, det gør nogen lykkeligere at feste, som om man var Solkongen. Men at I gerne vil passe de børn, de måske får, så de kan få en aftens kropskontakt – efter at hverdage, sammensyninger, gylp, nattegråd, skraldeposer, legoklodser, tidlige morgener og småbørnsinstitutioner har fået dem til at glemme alt om knitrende silke og en kage i fem etager.
 
Mange hilsner Nikoline
 
LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal vi invitere eksmanden?
 
 
Læs mere om: