Nikoline Werdelin brevkasse
Annas brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: "Familielivet stresser mig"

29. januar 2019
tekst og illustration af Nikoline Werdelin
"Jeg er sygemeldt fra mit job med stress. Men med en syg mand og en datter, der lige er blevet skilt og derfor er brudt sammen, tror jeg helt ærligt, er det forholdene herhjemme, der presser mig ..." Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her.

Kære Nikoline Werdelin

Jeg har netop fået forlænget min sygemelding for stress, og det gør mig ked af det og frustreret. Jeg skammede mig over at ringe til min chef og fortælle, at jeg stadig ikke er klar til at vende tilbage. Der er travlhed på mit job, og mit fravær går ud over kollegerne, men samtidig er jeg glad for mit arbejde og føler, at jeg gør en forskel.
Hvis jeg skal være ærlig, er det også nærmere forholdene herhjemme, der presser mig. Min mand har været alvorligt syg, men har det heldigvis bedre. Desværre er min yngste datter blevet skilt, og hun er brudt helt sammen og har brug for vores hjælp. Jeg gør selvfølgelig mit bedste, men ofte har jeg mest lyst til at løbe skrigende væk. Både min mand og min datter har foreslået, at jeg går på pension, hvilket jeg har alderen til. Men det har jeg slet ikke lyst til. Jeg tør dog ikke sige til dem, at det i virkeligheden er udsigten til at vende tilbage til jobbet, der holder mig oppe. Jeg ville ønske, man kunne blive sygemeldt fra sit privatliv. Har du et godt råd til mig? Med venlig hilsen JH LÆS OGSÅ: Jeg frygter ferien med svigerfamilien

Kære JH

Ja, det kunne de tænke sig! Høhø... altså det ville sikkert passe både din mand og din yngste datter helt fint, at du gik på pension og helligede dig deres sygdom og kriser i al din tid. Men... nu er det sådan, at det er din mand, der har været syg, og din datter, der er blevet skilt. Det er ikke dig. Og vel skal man hjælpe sine nærmeste i nødens stund – men ikke i en grad, så man selv går i stykker. Jeg er fuld af forståelse for, at nogle mennesker tager sygeorlov for at passe en pårørende, men det er en anden historie.
Jeg tror, du må lære at sige ”ja” og ”nej” og ”nu må andre tage over”. Du skal have mulighed for at glæde dig over, at din mand er i bedring. Og din datter... tænk på, hvor mange kvinder der bliver skilt, som slet ingen mor har eller har et dårligt forhold til hende – de overlever også. De må trække på venner, på psykologer og tage en ordentlig tørn med sorg, chok og nyorientering selv. Du kan lægge hus til en nattesnak og en overnatning en gang imellem – men du skal ikke stå til rådighed døgnet rundt, ugen igennem. Måske du også skal snakke lidt med dig selv om dit eget behov for at have betydning? Der er nok en grund til, at din mand og din datter tror, de kan tage så store bidder af dig. Hold fast i, at du vil tilbage på dit arbejde snarest muligt. Der kan du hente dit overskud. Det er en lykke at have et meningsfuldt arbejde og gode kolleger – bliv der så længe, du kan! Mange hilsner Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også