Vil du kende dine gener?
Modgang

En gentest kan afsløre din risiko for sygdom: Vil du kende sandheden?

Mange sygdomme kan være arvelige, og det er svært ikke at spekulere på, om du selv er i risikozonen for at blive syg. En gentest kan afsløre forhøjet risiko for at få en bestemt ­sygdom – men er det værd at vide? Mød Iben, der valgte at få en gentest, fordi hun gerne ville vide så meget som muligt

Iben Skovgaard Olesen fik en gentest: Jeg vil vide så meget som muligt

Ville du tage imod en gentest, hvis du blev tilbudt en? Ville du måske ovenikøbet selv opsøge at få testet dine gener af  at vide, om du var disponeret for visse sygdomme?

For Iben Skovgaard Olesen (44) var svaret enkelt. Da hun sidste år var blevet opereret for brystkræft, blev hun tilbudt at få en gentest. Hendes mor havde brystkræft to gange og var død af sygdommen, og hendes egen brystkræft var en sjælden type.

– Jeg vil vide så meget som muligt for at tænke konsekvenserne igennem og være forberedt, siger Iben.

Det var hendes egen personlige beslutning at sige ja til en gentest, men resultatet havde også betydning for Ibens søster, der er 32, og hendes to døtre på 17 og 19 år.

– Hvis de havde modsat sig, at jeg tog testen, ville jeg sige, at de var nødt til at acceptere det. Det var mig, der havde været syg.

Ibens mor fik brystkræft første gang i 2001 og døde af sygdommen i 2009. Dengang kunne man ikke i samme grad som i dag undersøge, hvilken type brystkræft hun havde. Derfor kunne man ikke vide, om det var den samme type, som Iben fik – og om den kunne være arvelig.

Iben blev tilbudt gentest for BRCA1- og 2-genfejl, der giver en meget høj risiko, dvs. 60-80 procent, for at udvikle brystkræft foruden risiko for kræft i æggestokkene. Hvis hendes test havde været positiv, var hun blevet anbefalet at få fjern­et æggestokkene, og hun ville desuden have sagt ja tak til at få fjernet det tilbageværende bryst med en efterfølgende rekonstruktion af begge bryster.

LÆS OGSÅ: Min mor gav mig sin nyre

Desuden sagde hun ja til en test for fejl på TP53-genet, som forekommer ved mange forskellige kræftformer, bl.a. i hjernen, og hvor man ikke kan udelukke arveligheden.

– Jeg skulle da lige tænke mig om en ekstra gang, inden jeg sagde ja til TP53-testen, fordi det ville betyde en ca. 90 procent kræft­risiko, hvis den viste et positivt resultat. Man kan ikke bruge den viden til en forebyggende behandling, men måske kunne man prioritere anderledes i sit liv. Så jeg tog imod tilbuddet – selv om det sikkert ville bidrage mere til forskningen end til udredning af min sygdom. Måske kan jeg medvirke til, at der på længere sigt udvikles en forebyggende behandling.

At støtte forskning i kræftsygdomme har været en mærkesag for hele familien, siden Ibens mor blev syg. Sammen med mand og søster har hun hvert år været på gaden ved den årlige indsamling, og i foråret 2017 blev hun lokal kampagneleder for landsindsamlingen i Struer.

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Viden giver ro

Den eftermiddag, vi mødes over kaffen i det hyggelige parcelhus i Struer, er det 12 dage siden, Iben fik svar på sine gentest. Jo, det var da en lettelse, at alle var negative.

– Men jeg fik at vide, at jeg stadig har en 30 procents risiko for at få brystkræft igen på baggrund af min egen type kræft, min mors sygdom, og at min morfar havde kræft i blæren. Den melding skulle jeg lige sove på. Det er trods alt noget mere end den generelle risiko, hvor en ud af ni kvinder får brystkræft i løbet af deres liv. I dag har jeg arbejdet mentalt med det, og nu synes jeg ikke, at 30 procent er en høj risiko.

Den risiko gælder også for Ibens søster og døtre, der, når de er fyldt 30, bliver tilbudt årlige mammografiscreeninger, indtil de indgår i det generelle screeningsprogram ved 50-årsalderen.

LÆS OGSÅ: Brystkræft ramte søstre

–  Mit råd til begge mine døtre er, at de ikke skal bekymre sig om det, før de er mindst 30.

Selv om Iben ikke er typen, der bekymrer sig, har der dog været tunge tanker indover.

– Jeg ligner min mor på rigtig mange måder – udseende, væremåde, humor osv. Det er den del af genetikken, der kan ses og opleves. Så måske har det spøgt lidt i baghovedet, om jeg også havde samme genetiske sygdomsrisiko. Men viden giver ro, og jeg har overbevist mig selv om, at jeg ikke bliver syg igen – basta! Jeg vil være mere opmærksom, men jeg vil også leve mit liv uden frygt for sygdommen. Jeg tror på sund kost og motion – uden at overdrive – og først og fremmest, at det gælder om at undgå stress. Derfor dyrker jeg bl.a. yoga, hvor der lægges vægt på at skabe ro og balance.

– Der står ikke en jordomrejse på programmet. Derimod synes jeg selv, jeg er blevet bedre til at være til stede i det daglige liv og hvile i det. Men spørger du min mand, vil han nok sige, at jeg har mere travlt med gøre de ting, jeg gerne vil, siger Iben med et stort smil.

Læs mere om: