organdonation
Selvudvikling

Organdonation: Dorthe fik en andens hjerte

5. december 2016
af Britta Bjerre
foto: Heidi Maxmiling
Hvordan er det at gå og vente på, at et andet menneske dør, for at man selv kan overleve? Det ved 42-årige Dorthe, der sætter tankevækkende ord på det svære emne: organdonation, og hvorfor vi bør tage stilling. Dorthe var 33 år og mor til en lille dreng på et år, da hendes hjerte pludselig svigtede.

Dorthe Skov Larsen fra København var 33 år dengang. Hun var mor til en lille dreng. De havde lige fejret sønnens 1-års fødselsdag, da hun langt om længe besluttede at gå til sin læge.

Hun, der ellers aldrig havde fejlet noget alvorligt og altid havde følt sig stærk, var igennem det seneste år blevet mere og mere træt. Hun tabte sig. Håret blev tyndt. Og så var der smerterne i skulderen, som hun forklarede lægen om.

Læs mere om organdonation: Min mor gav mig sin nyre

Sådan begyndte det, der i løbet af chokerende kort tid førte til, at Dorthe blev indlagt på Rigshospitalet med et hjerte, der viste sig at være så medtaget og så svagt, at hendes eneste redning var organdonation.

– På det tidspunkt var lægerne ikke sikre på, om jeg ville overleve en uge. Og da må jeg ærligt indrømme, at jeg troede, de havde opgivet mig. Men der gik et par dage, og så begyndte lægerne at tale om hjertetransplantation. Og dét gav håb, husker hun.

Glemmer aldrig at være taknemmelig

Dorthes alvorlige hjertelidelse blev opdaget i sommeren 2007, og allerede i julen samme år var Dorthe så tynd og så svag, at hun knap nok havde kræfter til at bære sit eget barn.

– Så du kan nok forstå, siger hun i dag, - at når man har stået dér med en søn på 1 år, som man er ved at dø fra, og man så får lov at opleve en juleaften til og endnu én og én til, så glemmer man aldrig at være taknemmelig over at være her stadigvæk!

Forfatter Helle Helle om at være taknemmelig og forundret:

Organdonation eller dødsdom

Dorthe er 42 år nu, hendes lille søn er blevet 10 år, og Dorthe har det godt i dag.

Efter at have stået på venteliste et stykke tid til et nyt hjerte, var Dorthe en af de heldige: Der kom et hjerte til hende.

Ventetiden inden husker hun som: "At det var som at gå rundt med en dødsdom hængende over hovedet".

Man håber jo faktisk, at et andet menneske dør...

Noget af det, der er sværest at sætte ord på, synes Dorthe, er at svare på, hvordan det er, at der skal et andet menneskes død til for at skabe liv for én selv.

Men hun siger det alligevel smukt og tankevækkende:

– Den periode, hvor man går og venter og jo faktisk håber, at et andet menneske dør, er en mærkelig, ubeskrivelig periode. Man spidser ører, når man hører om et alvorligt uheld på Hillerødmotorvejen. Man fanger pludselig lyden af en lægehelikopter hen over hustagene og tænker: Er det nu?

Fem tips til et sundt og stærkt hjerte:

Tag nu stilling til organdonation

Både de etiske og de mere sundhedspolitiske spørgsmål omkring organdonation og omkring at være organtransplanteret ligger Dorthe meget på sinde. Derfor gik hun for nogle år siden aktivt ind i Hjerteforeningens arbejde, og de seneste fire år har hun været formand for Hjerteforeningens særlige Hjerte- og Lungetransplantationsklub.

Og for Dorthe betyder det meget, at vi tager stilling til organdonation.

Sådan passer du også på dit hjerte:

Dorthe: Vigtigt at sige TIL

Hjerteforeningen ser positivt på indførelsen af såkaldt ”formodet samtykke”, hvor man automatisk er tilmeldt Donorregistret og aktivt skal FRAmelde sig, hvis man ikke vil være organdonor.

– Det er en så privat og så alvorlig sag, synes jeg, at det er vigtigt, at når man siger ja til organdonation, er det ikke, fordi man har glemt at sige FRA, men fordi man har taget et aktivt og informeret valg om at sige TIL, forklarer hun og siger videre:

- Man har indført "formodet samtykke" i flere andre lande. Jeg er bare ikke overbevist om, at det er vejen frem. Som taknemmelig modtager af et organ vil jeg sige, at det betyder meget for mig at vide, at den, der har haft hjertet før, har taget et aktivt tilvalg om organdonation.

Skal vi forlange, at folk tager stilling

Til gengæld synes Dorthe, at vi her i Danmark sagtens kunne være "mere indtrængende" i vores opfordring til folk om at tage stilling.

- Hvorfor ikke forlange, at folk tager stilling, inden de får udleveret et kørekort f.eks., eller hvis de skal have et nyt sygesikringskort, foreslår hun.

- Det er så nemt. Det tager to minutter at gå ind på nettet og sætte et kryds. Og langt de fleste har faktisk en holdning til organdonation. Folk får bare ikke lige gjort mere ved det, mener hun.

Men det er dét, Dorthe inderligt ønsker, at vi begynder at lave om på ved at gå ind og give vores holdning til kende om organdonation.

Som reglerne er i dag, er det de pårørende, der afgør, om organer må doneres i tilfælde af hjernedød, hvis den afdøde ikke selv har taget stilling.

Du kan gå ind og registrere dig som organdonor via sundhed.dk.

Læs også