https://imgix.femina.dk/media/9be00650b48447eca748a2b316e0d730.jpg
Popkultur

Royale bryllupsrejser - her fejrede de hvedebrødsdagene

22. juni 2010
af Annette Mors
Foto: All Over Press
Kronprinsesse Mary og Frederik gjorde det. Dronning Margrethe og prins Henrik gjordre det. Prins Joachim og prinsesse Maria og kronprinsesse Victoria og prins Daniel gjorde det. Find ud af, hvor de kongelige tog hen på bryllupsrejse

Dronning Margrethe og prins Henrik, 1967

Dronning Margrethe og Prins Henrik begyndte deres bryllupsrejse med en 3 dages sejltur rundt i de danske farvande.

Derefter gik turen til London, og siden Tyrkiet, hvor de for første gang blev afsløret af pressen.

Dronning Silvia og Kong Carl Gustaf, 1976

For det svenske kongepar gik turen til Hawaii.

Mette-Marit og kronprins Haakon, 2001

Den norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marits, bryllupsrejse startede på Kongeskibet K/S "Norge", som skulle fragte dem til København, men da skibet ankom til København, var det uden det nygifte par.

I stedet havde de undervejs på sejlturen taget turen til Manhattan, New York, hvor de tilbragte deres bryllupsrejse.

Mary og kronprins Frederik, 2004

Mary og Frederiks bryllupsrejse blev holdt helt privat.

Tidlig morgen den 15. maj 2004, dagen efter brylluppet, forlod Mary og Frederik Fredensborg og kørte til Grønholt Flyveplads, hvor et lejet privatfly stod klar til afgang.

Destinationen viste sig at være Afrika, hvor parret nød hinanden i eksotiske omgivelser med kridhvide strande og mystik på Zanzibar i Tanzania og Kenya.

Bryllupsrejse med romantik

Marie og prins Joachim, 2008

Joachim tog sin smukke Marie med på vildmarksferie i Canada. De opholdt sig i 4 dage på et luksushotel i et afsidesliggende område tæt på byen Tofino.

Efter de romantiske dage på et luksushotel i den canadiske ødemark tæt på stillehavskysten nød de nygifte et par dage i storbyen Montréal.

Læs også