https://imgix.femina.dk/media/article/panthermedia_11805879_5616x3744.jpg
Kærlighed og sex

Få datingcoach Marian Danstrups bedste dating-råd her

3. december 2016
Af Rikke Hast
Foto: Pantherstock.
Der er ingen tvivl om, at netdating er blevet mere og mere udbredt, og langt de fleste af os møder i dag hinanden på nettet. Vi har talt med datingcoach Marian Danstrup, som her giver sine bedste råd til, hvad du skal gøre, hvis du vil i gang med at netdate, men også hvad du bestemt ikke skal gøre. Læs også, hvilke dating-hjemmesider der findes, og hvilken en, som passer til netop dig.

Det er ikke længere tabu at være på et datingsite, for der er så mange, der er der, eller har været der, og det gælder både de helt unge og de mere modne brugere. Når vi er 40 plus, går vi ikke så meget i byen mere, så det er en rigtig god mulighed for at finde en ny partner, fortæller sexolog og dating coach Marian Danstrup, som her giver sit bud på do’s and dont’s i datingjunglen:

21 citater og ordsprog om kærlighed - læs dem her og bliv inspireret

Det skal du gøre

- Tænk over, hvad du forventer af en partner.

- Brug tid på at lave en ordentlig profil Vælg et profilfoto, som er naturligt og ikke forældet.

- Aftal evt. at mødes til en gåtur.

- Afvis på en ordentlig måde. Sig evt: Det var hyggeligt at mødes med dig, lad os skrives ved.

- Hold en ordentlig tone.

- Er der nogen, der ikke vil acceptere din afvisning, så lad være med at svare. Den må de parkere et andet sted.

Ekspert: Hver fjerde par mødes på nettet

Det skal du holde dig fra

- Vær ærlig, men undgå at udlevere dig selv for meget på nettet.

- Lad være med at stalke den anden. Man skal have lidt hård hud på psyken, inden man begynder at date. Hvis man er usikker på sig selv og desperat, så virker det oftest frastødende på andre.

- Undgå slørede eller forældede fotos samt at vise for meget kavalergang. Tag en pæn bluse på, kig dig selv i spejlet og gør lidt ud af det. Fotoet skal være ordentligt og naturligt. Og husk så: Der er masser af mænd, der elsker kvinder med former, så lad være med at lyve dig tyndere, end du er.

Få tre kendte kvinders bedste råd om kærlighed

Hvor skal du starte?

Der findes en lang række datinghjemmesider, alle med det samme formål: At hjælpe mennesker til at finde kærligheden. Vi har samlet en liste med nogle af de mest almindelige nedenfor.

- Partner Med Niveau henvender sig til singler, der ønsker seriøse og langvarige forhold. Ved hjælp af en række spørgeskemaer får du dagligt 10 bud på brugere, som kunne være noget for dig.

- Zoosk’s Behavioral Matchmaking er en hjemmeside, hvis teknologi husker, hvem du klikker på for at finde de singler, som du finder mest attraktive.

- Be2 bruger en dokumenteret metode for at hjælpe dig bedst muligt med at finde en partner, samtidig med at de støtter dig i dating-processen med råd- og vejledning.

- Match.com giver dig mulighed for at møde andre medlemmer i det virkelige liv. De arrangerer singleaftener, hvor man kan møde andre singler på en afslappet og behagelig måde.

- Dating.dk er Danmarks største online datingportal med brugere i alle aldre. Her kan du i søgemulighederne finde den type mand, du er på jagt efter.

Læs også