De skaber julestemning for andre

Julestemning, det er noget, vi giver til andre.

Det gælder i hvert fald for disse tre kvinder: Barbara Coogan, Vibeke Hundborg og Lisbeth Munk Madsen. For på årets store dag, juleaftensdag, er de på hver deres måde med til at skabe julestemning for andre, enten som frivillig eller som en del af deres arbejde.

Barbaras julestemning

Barbara Coogan, 57, er frivillig i foreningen "Eventyrjul", der er en nonprofit forening, som hvert år arrangerer juleaften for socialt udsatte familier. Foreningen, der hører til i København, blev startet i 2009 og har hver jul siden stået for, at 250 mennesker, forældre og børn, bliver inviteret til en juleaften, som de ellers ikke ville have haft mulighed for at få.

Barbara var med som frivilllig første gang for tre år siden og har deltaget som frivillig lige siden. Til hverdag arbejder hun som translatør og tolk og underviser det danske erhvervsliv i tysk, engelsk og dansk og interkulturel træning. Men som frivillig i ”EventyrJul” er det hende, der står for alle aftaler med stedet, hvor julearrangementet holdes, og hende, der er tovholder på alt, hvad der har med julepyntning, borddækning og oprydning at gøre.

Daimi er til nostalgisk julestemning

Fra morgen til aften

23. december møder hun op kl. 9 om morgenen for sammen med sit hold at gøre festlokalet parat. Der skal pyntes, dækkes borde, foldes servietter, skrives bordkort osv. osv.

Næste dag, juleaftensdag, står hun klar igen kl. 9 sammen med styregruppen, mens de øvrige cirka 30 frivillige dukker op kl. 11. Og så går det ellers løs igen med at få de sidste ting på plads, så alt er parat til de 250 gæster, der kommer kl. 14 og skal underholdes og hygges om og have en forhåbentlig eventyrlig juleaften.

Alt er doneret

Weekenden inden juleaften er det en fast tradition, at Barbara sammen med andre frivillige mødes og pakker gaver ind. Alle gaver, al mad, al underholdning, alt, hvad der får julefesten til at spille, er doneret af firmaer og private. Og donationerne er som regel så gavmilde, at der kan blive op til adskillige gaver til hvert barn.

Julestemningen kommer af sig selv

Men julestemningen, som hun har sørget for at skabe for 250 andre, hvornår rammes hun selv af den?

– Ved du hvad, den kommer helt af sig selv, når man ser, hvordan børnenes øjne stråler, og hvor glade alle bliver. Den glæde er ikke til at overse, svarer hun med stor inderlighed.

Mangler du ideer til mandelgaven, se her

Vibekes højskolejul

Vibeke Hundborg, 63, ved også, hvordan man skaber julestemning for andre. Og det er noget, hun går højt op i.

Som forstander på Nørgaards Højskole i Bjerringbro i Midtjylland har Vibeke stået hver jul igennem mange år efterhånden og taget imod mennesker, der vælger den hjemlige jul fra for i stedet at tage på højskole. Og hvad med dem? Er det i virkeligheden ikke mennesker, der på en eller anden måde flygter fra julen og helst vil være fri for alt juleriet?

Det troede hun egentlig også selv i begyndelsen. Men hurtigt opdagede hun, at intet kunne være mere forkert. For de mennesker, der kommer for at tilbringe julen på hendes højskole, vil i høj grad julen.

– Men det, de ikke vil, er gaveræs og stress og jag. Det gider de ikke længere. De vil noget andet med deres jul, forklarer hun.

– Det med at komme i julestemning er vigtigt. Vi gør meget ud af at skabe nogle rammer og noget indhold, som vores kursister kommer i julestemning af. Hele skolen er pyntet op. Vi har juletræer udenfor med lys på. Og så er der lagt meget sang og musik ind i kurset. Vi ved, at for mange er det dét, der gør, at de kommer i julestemning.

Gavefri jul

En jul på Nørgaards Højskole er fyldt med morgensamlinger, spændende foredrag, sang fra højskolesangbogen, musikalsk optræden, udflugt og valgmuligheder inden for motion og kreativ udfoldelse.

– For det er også noget, der tiltrækker mange. De vil gerne skubbes lidt til igennem foredrag og debatter, opleve glæden ved at synge og nyde en god koncert, fortæller Vibeke.

– Og så er julen hos os gavefri, men resten er meget traditionel. Juleaftensdag synger vi julen ind og får gløgg og æbleskiver, klipper julepynt og pynter juletræ. Bagefter er der kirkegang. Om aftenen har vi julemiddag med andesteg og risalamande i spisesalen. Bagefter går vi over i dansesalen. Det er dér, der bliver danset om juletræet og sunget sange.

– Herefter går turen til pejsestuen, hvor folk hygger sig med kaffe og julegodter og nyder freden og roen. Og næste dag har vi så traditionel julefrokost med alt, hvad det indebærer. Også terningespil om pakker.

– Nok kalder vi vores jul for gavefri, men der sniger sig alligevel en mandelgave ind juleaften og så også de to små spillegaver, som hver kursist skal have med til julefrokostens pakkespil, fortæller Vibeke.

Lisbeths 27 juleaftener

Lisbeth Munk Madsen, 57, har været præst ved Risbjerg Kirke i Hvidovre i 27 år. Her er de tre præster, der deles om de fire gudstjenester, der er sådan en juleaftensdag og -aften: formiddagsgudstjeneste på plejehjemmet, to gudstjenester i kirken om eftermiddagen og en midnatsgudstjeneste kl. 23.30. Lisbeth har altså været ”på” alle juleaftener de seneste 27 år – i den ene eller anden udgave.

Men hvad tænker hun egentlig om at stå dér med det fine julebudskab og samtidig være en del af en julestemning, en del af en tradition, der får folk til at sige: ”Det er først rigtig jul, når vi har været i kirke”?

- Jeg tænker: Det stiller krav! Der er noget at leve op til! Julegudstjenesten er nok en af de sværeste gudstjenester overhovedet, siger hun.
- Der er mange forventninger. Forventninger til, at det skal være hyggeligt, at det skal være seriøst, at der skal være noget til børnene, og der skal være noget til dem, der plejer at komme, men også til dem, der kun kommer til jul. Altså, det stritter i alle retninger.

– Jeg kan roligt sige, at den tekst fylder meget i løbet af året, også længe inden jeg sætter mig den halve dag og skriver, fordi man hele tiden jagter den gode idé, der kan binde sammen og få alle til at lytte juleaften.

Få inspiration - sådan dækker seks kendte kvinder julebord

Hvorfor skulle jeg dog ærgre mig?

Når hun kigger ud over de mange mennesker, der traditionen tro fylder kirken en juleaftensdag, tænker hun aldrig: Hvor er det ærgerligt, at de ikke kommer her oftere.

– Hvorfor skulle jeg dog ærgre mig over det, siger hun, - jeg tænker snarere, at det er fedt, at de overhovedet kommer.

Hvad er det for en stemning, hun selv har indeni, når hun sådan står overfor en kirke fuld af mange mennesker i julestemning?

– Jeg er sat op, helt bestemt. Jeg er sat meget op. De år, hvor jeg har gudstjenesten om eftermiddagen, ved familien godt, at de ikke behøver at snakke til mig i løbet af dagen, og julemiddagen har de også bare at tage sig af.

– Julens bedste tjeneste er efter min mening midnatsgudstjenesten. Den har noget helt særligt over sig, fordi: Pyh, alle skuldre er nede nu. Vi trækker vejret dybt ned i maven. Vi kan slappe af, vi kan være til stede, vi kan være nærværende. Ingen sidder længere og har en tanke på anden i ovnen derhjemme og pakkerne og alt det, der lige skal nås, inden julemiddagen er klar. Nu er det bare: Aaah. Og den stemning kan jeg lige så tydeligt mærke.