Annas Brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Jeg savner vores gamle hus med have

"Min mand insisterede på at prøve noget andet og komme tættere på byen, så vi kan gå lidt oftere ud på restauranter, i teatret osv." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna,

Jeg har et kæmpe dilemma. Min mand og jeg har netop solgt vores hus, da vores børn er flyttet hjemmefra.

Jeg ville gerne være blevet boende, da jeg nød vores have, det gode naboskab, kvarteret, de åbne vidder osv.

Men min mand insisterede på at prøve noget andet og komme tættere på byen, så vi kan gå lidt oftere ud på restauranter, i teatret osv.

Vi fandt en lejlighed, og jo, den er da flot, har altan og god udsigt, og jeg blev overtalt til at flytte. Men jeg hader at bo her. Og det gør så ondt bare at skrive det, for jeg ved, at min mand synes, det er et fantastisk sted, og at der ingen mulighed er for – heller ikke økonomisk – at vi flytter så hurtigt igen.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Corona gør min mand usexet

Men her er underlig støj fra overboerne. En, der ryger på sin altan, så det siver ind hos os, babyer, der græder på mærkelige tider. Jeg savner at sidde i min have og lytte til fuglene.

Jeg har sagt det ærligt til min mand, men det førte til skænderier og anklager fra begge sider. Jeg er dybt ulykkelig og kan virkelig bruge et godt råd.

Med venlig hilsen,
Landboeren

 

Kære Landboer,

Jeg kan lige se for mig, hvordan du sidder i jeres nye fine hjem, der klemmer som en alt for lille sko. Det kræver tilvænning at bo så tæt, som man ­uvægerligt gør det i en etageejendom.

Selv om de øvrige beboere måske ikke decideret larmer, så hører man hinanden på en helt anden måde, end hvis der var en have imellem.

Når nu det er vilkåret, at I er flyttet, så tror jeg, du skal finde måder, hvorpå du kan give din landbosjæl lidt næring.

Gå nogle ture i skoven eller ved vandet, hvis der ikke er for langt til det. Måske kan du også foreslå din mand, at I lejer et sommerhus, når I holder ferie?

Selv om idéen med at flytte til byen ikke umiddelbart var din, så tror jeg ikke, der er andet at gøre end give denne nye livsstil en chance.

Hvis ikke du kan flytte ud i naturen, så må naturen komme til dig, så brug endelig din altan og det glimt af vidder, udsigten derfra giver dig. Plant den til med grønt, som fuglene vil komme på besøg i.

Med hensyn til de rygende naboer, så spørg høfligt, om I kan aftale et tidsrum i løbet af dagen, hvor de ikke ryger på deres altan, så I kan bruge jeres uden at få røg i hovedet.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Skal jeg kaste mig ud i en affære?

For at kunne se muligheder i noget, der umiddelbart bare ser ærgerligt ud, kræver det luft til vores tanker og lys til vores øjne. Måske er det lettere at få det, hvis du rækker hånden ud til din mand og beder ham hjælpe?

Jeg tror nemlig, det er hans afmagt over at have truffet et valg, du ikke trives med, der skændes med dig. Ikke hans kærlighed.

Kærlig hilsen, 
A
nna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: [email protected].

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.