https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/08/33/alexandra/alex-2-stor.jpg
Popkultur

Alexandra: Sådan holder jeg mig i form

13. august 2012
af Britta Bjerre, Redigeret af Trine Fisker
foto: Marianne Leth, All Over Press
Grevinde Alexandra har haft en diskosprolaps. Læs hvordan hun holder sig fra i smerterne

For seks år siden fik grevinde Alexandra (48) en diskosprolaps i ryggen, der gav hende, hvad hun selv kalder de værste smerter man kan forestille sig.

Men på trods af fire måneder, hvor hun ikke kunne sidde ned bare to minutter, hvor hun spiste stående og holdt møder stående, så er hun i dag uden smerter.

LÆS MERE: Grevinde Alexandra oplevede en af livets helt store milepæle, da hun var midt i 40'erne. Klik her og find ud af hvad der skete i hendes liv.

Dyrkede pilates for smerterne

- Min fysioterapeut sendte mig til Pilates. Det var en mærkelig tanke at skulle dyrke motion, når man har så ondt. Men pilates viste sig at være den helt rigtige motion for mig, forklarer hun og fortsætter:

- I dag dyrker jeg almindelig motion. Jeg har trænet mig væk fra smerterne og undgik at blive opereret. Jeg ved, at processen kan være meget forskellig fra person til person. Der er ikke nogen faste regler med den folkesygdom. Men et godt råd til alle: Ha' tålmodighed, siger hun.

I billedgalleriet under artiklen har vi samlet en masse billeder af Alexandra og hendes liv her i Danmark. Se blandt andet billeder fra prins Joachim og Alexandras bryllup, billeder af Alexandra og børnene Nikolai og Felix og Alexandras bryllup med Martin Jørgensen.

Er ikke bange for at blive presset fysisk

Og træning skal der til for grevinde Alexandra.

- Jeg ved, at jeg, for at holde min ryg ved lige, skal motionere regelmæssigt og rigtigt. For mig betyder det, at jeg træner to gange om ugen i motionscenter sammen med en træner, og én gang om ugen går jeg til yoga, siger hun og fortæller videre, at hvis hun ikke når at komme i motionscenteret så løber hun.

LÆS MERE: Din krop ændrer sig med alderen, og det gør dit behov for træning også. Her kan du finde ud af, hvordan du skal træne, hvis du er i 40'erne, 50'erne, 60'erne eller 70'erne.

- Jeg ved nemlig nu, at jeg ikke skal være bange for at presse mig selv fysisk. Jeg skal bare vide, at jeg presser mig selv rigtigt. I øvrigt gør fysisk træning også meget for min mentale tilstand. Jeg køber hele ideen om en sund sjæl i et sundt legeme, siger hun.

Læs også