Georgien og Armenien - Ad en af verdens ældste og smukkeste veje – The Georgian Military Higway
Rejser

Rejs med til kanten af Europa og bliv bjergtaget af Georgien og Armenien

6. juni 2017
af Redaktionen i samarbejde med Kulturrejser Europa
Foto: AOP og Kulturrejser Europa
Når du rejser mellem kirker, klostre og byer i det gamle område Kaukasien, vil du muligvis føle dig, som var du en del af en filmkulisse eller midt i en drøm. Men den er god nok. Georgien og Armenien er den smukke virkelighed.

150 sandstenshuse i Uplistsikhe

Vejen op til toppen snor sig langs en af Georgiens utallige bjergskråninger, og den kræver det bedste af vores balanceevne og dyb koncentration, for vejen er stejl, og stenene glatte. Det er derfor med en fugtig pande og i lettere forpustet tilstand, at jeg og de andre turister når toppen, og her viser det sig, at vores anstrengelser har været det hele værd.

Rejs med Kulturrejser Europa til Georgien og Armenien på en fantastisk 12-dages rundrejse i de to lande - tilmeld dig her »

Vi møder en billedskøn udsigt til overvældende, barsk og ubegribeligt smuk natur, og så venter der os en helt særlig oplevelse i hulebyen Uplistsikhe.

Hulebyen Uplistsikhe i Georgien og Armenien er en fascinerende oplevelse

De 150 sandstenshuse er hugget direkte ind i klipperne i plateauer, og de er smykket med søjler og hvælvinger. Vi bevæger os rundt på de solvarme tage og terrasser, mens rejselederen fortæller, at byen var beboet helt indtil det 13. århundrede.

Den lille by er inddelt i henholdsvis en top, midte og bund, som er forbundet af tunneller, hvilket blandt andet menes at være brugt som flugtruter. Indbyggerne har da heller ikke manglet noget, for systemet af huler er avanceret indrettet med både bageri, apotek, teater, kirke og underjordiske tunneller.

På toppen kan vi besøge en kristen basilika, som er en smuk kirkebygning fra omkring det 10. århundrede.

Læs også:
Derfor skal du rejse til Rumænien

Ad en af verdens ældste veje – The Georgian Military Higway

Vi forlader bronzealderen og kører 200 kilometer videre igennem bjergfyldt terræn. Vores tidsrejse fører os afsted på en af verdens ældste og smukkeste veje, The Georgian Military Highway, som slynger sig gennem bjergkæden Kaukasus. Over bump og gennem hårnålesving når vores rejsegruppe frem mod bjerget Kazbek. Her, halvvejs på strækningen i 2170 meters højde, stopper vi for at besøge Gergeti-kirken. Lige der bliver vi bekræftet i, at der her i bjergene på grænsen mellem Rusland og Europa i evigheder har ligget værdifulde oplevelser og bare ventet, og siden det 14. århundrede har Gergeti-kirken været en af dem.

Gergeti-kirken i Georgien står mutters alene i et kæmpestort og øde landskab

Verdens ældste kristne land

I både Armenien og Georgien bekendte man sig til den kristne tro længe før, at vi på vores breddegrader havde så meget som hørt om Jesus – faktisk var Armenien det første land i verden, der gjorde kristendommen til sin statsreligion, og det skete helt tilbage i år 301. Det er derfor, at de to lande byder på så mange utroligt gamle og religiøse atrraktioner. Langt de fleste af dem er på Unescos Verdensarvsliste – det gælder også hulebyen Uplistsikhe.

Rejs med Kulturrejser Europa til Georgien og Armenien på en fantastisk 12-dages rundrejse i de to lande - tilmeld dig her »

I begge landes mange kirker er der altid mennesker på kirkebænkene som et billede på, at Gud fortsat er en vigtig del af både georgisk og armensk hverdag. Unge som gamle kommer forbi for at tænde vokslys, bede, sørge eller bare mødes med hinanden.

Det berømte Tatev-kloster i Armenien er fra 800-tallet

Georgien og Armenien er kontrasternes lande

Fra at vandre rundt i en by, som for 3000 år siden var bosat af huleboere, og fra at stå midt i verdens ældste kirker går turen nu frem til nutidens småpulserende storbyer. Georgien og Armenien er kontrasternes lande. Rigt og fattigt, storslået og usselt – og i Tbilisi mærker vi nu kontrasten mellem gammelt og nyt.

Georgien og Armeniens fortid er præget af konflikter, fordi de lå placeret midt i et krigsområde mellem Rusland og Mellemøsten, men fortidens uroligheder mærker vi intet til i dag.

Læs også:
5 enestående oplevelser du ikke må misse, når du rejser til Færøerne

Storbypuls og livemusik i de stejle gader

I Georgiens charmerende hovedstad, Tbilisi, besøger vi den gamle bydel, Abanotubani, som med livemusik i de stejle gader og mange nødvendige vindeltrapper er stemningsfuld på sin helt egen måde. Her er liv i de hyggelige caféer, restauranter og vandpibebarer, som man kan slå sig ned og være en del af, og er man ikke til hovedgadens store, eksklusive mærkevare-forretninger, kan man sagtens få timerne til at gå med at shoppe i de mange små og unikke butikker.

Georgiens charmerende hovedstad, Tiblisi

Om aftenen prøver vi at smage på Georgiens krydrede køkken, som blandt andet byder på farverige vegetarretter og stuvninger. Tbilisi er kendt for sine svovlbade, som i ældgammel tid fungerede som et velfortjent hvil for rejsende på blandt andet Silkevejen, og som i dag fungerer som lækre kurbade. Her kan man passende forkæle alle sanser, når man trænger til et hvil efter de mange snoede trappetrin. Svovlbadene med de kendte kupler i Tbilisis gamle bydel har åbent fra tidlig morgen til sen aften.

Jerevan – Armeniens ældgamle hovedstad

Køreturen fra Tbilisi og videre sydpå gennem Georgien til Armeniens hovedstad, Jerevan, varer omkring fem timer. Den ældgamle hovedstad er grundlagt omtrent 800 år før vor tidsregning, og her kan man ikke få nok af at slentre mellem smukke boulevarder og grønne oaser. Her skal man lægge vejen forbi det historiske bageri, Ponchikanots, som byder på fine kager. Blandt de mange frodige haver kan man finde Saryan-parken, hvor kunstmalere og deres malerier inviterer til et slags udendørsgalleri. Her har enhver sjæl råd til at blive ejer af et kreativt værk, som hjemme i Danmark kan minde en om de smukke lande i Kaukasien.

Armeniens hovedstad, Jerevan med det hellige bjerg Ararat i baggrunden

Læs også:
8 grunde til, at Madeira er mageløs

Rejsefakta: Georgien og Armenien

  • Flyvetiden fra København til Jerevan eller Tbilisi, med mellemlanding, er ca. otte og en halv time, og en returbillet fås fra ca. 1.400 kr.
  • Flere rejseselskaber flyver til Kauskasus, og danske Kulturrejser Europa tilbyder en fantastisk 12 dages rundrejse i Georgien og Armenien. Turen byder på overnatning på firestjernede hoteller i Jerevan og Tbilisi, vin- og cognacsmagning, måltider samt mange oplevelser og seværdigheder med dansktalende rejseleder. Der er afrejse fra København i september. Læs mere på kulturrejser-europa.dk, eller ring på tlf. 88 33 62 46.
  • I begge lande er der langt mellem alting, og infrastrukturen er ikke helt som herhjemme. Alt afhængigt af hvor eventyrlysten du føler dig, kan det være en fordel at rejse med rejseleder, så du slipper for bekymringer om biludlejning og lokale, der kun taler armensk og georgisk.

Klik og tilmeld dig rejsen
Indkogt, vingummiagtig frugtsaft med nødder formet i pølser kan man købe på ethvert gadehjørne i Georgien

Læs også