Ilona sørger for briller til fattige i Ghana: "Styrken er rigtig, når smilet går fra øre til øre"

I skal lige se noget vildt, siger Ilona Søhoel begejstret og tager et indrammet foto ned fra reolen i stuen.

– Det her er lille Ilona. Hun er opkaldt efter mig, fortæller hun og peger på den sødeste, lille ghanesiske pige med store, smukke, brune øjne.

Ilona er så rørt, at hun får små kuldegysninger.

– Er hun ikke dejlig? spørger Ilona. Helt retorisk.

Der er ingen tvivl om, at hjertet følger med, når Ilona rejser til Ghana for at hjælpe svagtseende ghanesere. Det har hun gjort en uge i oktober de seneste ni år som teamleder for Synoptik, hvor hun til daglig er butikschef i afdelingen i Fredericia.

I det vestafrikanske land har Synoptik i samarbejde med Ghana Blind Union og Dansk Blindesamfund en synsklinik i hovedstaden Accra, hvor danske aflagte briller giver fornyet livsglæde hos fattige ghanesere med nedsat syn.

– På klinikken får ghaneserne foretaget en synsprøve og bliver tilset af en optiker. Det kan være mig, eller det kan være en øjenlæge, hvis der er brug for det, siger Ilona og forklarer, at kommunikationen godt kan være noget af en udfordring, fordi der findes 60 forskellige sprog i Ghana.

– Men hvis vi vurderer, at en person har behov for briller, prøver vi os frem med forskellige styrker, og når smilet når op over begge ører, er styrken ved at være den rigtige, fortæller Ilona med et smil, der omtrent også når op over begge ører.

LÆS OGSÅ: Jeg har altid gerne cillet hjælpe de svage

Danskerne gør en forskel

Der er stor forskel på rig og fattig i Ghana. Mange har aldrig penge mellem hænderne og bytter sig til fødevarer. Derfor er de fattige dybt afhængige af deres syn, så de kan producere noget, der kan sælges. Det kan være perlekæder, trækunst eller andet håndarbejde.

Men andre bor i kæmpepalæer og tjener styrtende i olieindustrien. De har råd til at tage på sygehuset og blive tilset af en øjenlæge.

– Når vi kommer til Ghana med de briller, danskerne har doneret, møder vi stammefolk, som har været flere dage undervejs. Hundredvis af mennesker står i kø. Og vi har den indstilling, at vi bliver ved med at lave synsprøver, til der ikke sidder flere og venter. Ingen skal gå forgæves, understreger Ilona, der således virkelig oplever, hvilken forskel et par aflagte, danske briller kan gøre for en ghaneser, der hverken har råd eller tilgang til briller.

– Jeg glemmer aldrig Bernard på otte år. Han havde svært ved at følge med i skolen og kunne ikke spille fodbold med de andre børn. Hans mor frygtede, at han var ved at blive blind. Men faktisk var han bare stærkt nærsynet og havde brug for en minus 25-brille. Det betyder, at han ikke kunne se skarpt længere end fire centimeter frem, og han havde derfor aldrig set sin mor og far i fuld figur.

Igen bliver Ilona helt rørt.

– Bernard kan i dag se og løber rundt og leger med de andre børn takket være et par briller, som blev doneret af et dansk barn. Det gør da noget i hjertet på en, smiler Ilona.

Ilona har oplevet mange sprængte øjne, fordi talrige ghanesere lider af grøn stær. Desuden har rigtig mange over 30 år et mat skær i deres brune øjne, fordi solen brænder hornhinderne af. Men langt størstedelen af oplevelserne med synsudfordringerne på klinikken er positive, fordi de fleste, der kommer, faktisk kan hjælpes.

– De bliver simpelthen så glade og taknemmelige. Når vi deler solbriller ud, ved de knap nok, hvilket ben de skal stå på – og bliver helt ydmyge. Så griner vi og siger, at de ligner filmstjerner, ler Ilona.

lyver hjem uden maskine

Det er ikke kun deres taknemmelighed og glæde, der rører Ilona. Det er også, når hun oplever, hvordan hele ghanesernes tilværelse forandres ved hjælp af et par secondhand-briller fra Danmark.

– En dag blev en ældre herre hjulpet hen til klinikken af sine to sønner, fordi han intet kunne se. Men da han var blevet udstyret med et par stærke plusbriller, kunne han selv gå fra klinikken – og han glædede sig over, at han nu kunne se alle sine 18 børnebørn.

– Jeg husker også tydeligt en lille pige, som skreg af frygt for, at hun var ved at blive blind. Men hun var blot meget nærsynet, og da hun fik et par briller på, så hun atter kunne se klart, brød hele pigens familie ud i gospelsang og sang ”happy, happy, happy”.

– Den slags oplevelser kan man da aldrig blive træt af! Og vi bliver velsignet et hav af gange: ”God bless you – God bless you”, siger de med de nye briller balancerende på næseryggen. Og så bliver man så glad, at det er lige før, man kan flyve hele vejen hjem – helt uden flyvemaskine!