Fritid

Trænger du også til en mandehobby?

Der var engang, at det mest var mænd, der havde fluefiskeri, veteranbiler og jagt som hobby. Men i dag bevæger mange kvinder sig også ind på mændenes domæne, når det gælder de mere maskuline hobbies.

At fiske er en lise for sjælen, mener 57-årige Kirsten Grann.

Da Kirsten var barn, fik hun ikke selv lov til at komme med sin far, når han skulle ud og fiske. Men Kirsten ville også fiske, så hun hoppede derfor selv i den nærmeste å med sin fiskestang.

I dag som voksen fisker Kirsten stadig, og det har hun gjort igennem en stor del af sit liv. Hun fisker både i indland og udland og er medlem af en fiskeforening kun for kvinder, kaldet Sportsfiskerpigerne. 
 

Ikke mandsforskrækkede, men...

– Vi er ikke mandsforskrækkede og fisker også sammen med mænd. Men mange mænd er bedrevidende og ikke så gode til at lære fra sig. Så hvis man som kvinde vil vide, hvordan man gør, så hiver de typisk fiskestangen ud af hånden på en, og det lærer man jo ikke at fiske af. Det foregår på en helt anden måde, når vi kvinder fisker sammen, fortæller Kirsten.

Om charmen ved at fiske forklarer hun også:
– Det er fantastisk at stå i naturen og kigge efter en fisk. Bedst som man står der og venter, stikker der måske pludselig et sælhoved op af vandet. Når man fisker, ser man de smukkeste solopgange og solnedgange. Det er en lise for sjælen bare at stå og glo i vandet. Jeg har altid noget med hjem fra en tur – hvis ikke jeg har fanget fisk, så har jeg fået tænkt over noget, jeg havde brug for. Man får tid til at tænke sig om i naturen.

Se Paula Larrains særlige hobby: 

 

Helt ned i storetæerne

Snart skal Kirsten på en fisketur til Norge for at fiske bækørreder og stallinger. Kirsten fisker med flue, der bliver bundet til fiskesnøren, så hun inviterer de naturlige fluer til, når fluen ligger på vandoverfladen. Så kan fiskene se, at der er mad og bider forhåbentlig. 

– Jeg er mest interesseret i fluefiskeri, fordi man kan man mærke det helt ned i storetæerne, når man får bid. Det kan man ikke mærke på samme måde med en almindelig fiskestang. Jeg er også begyndt at binde små fluer, som jeg kan bruge til at fiske med. 

At være lystfisker er en hobby, som man kan have året rundt. Man kan fiske i al slags vejr. Er det koldt, skal man bare sørge for at have lange underbukser og tykke sokker på. 
Men Kirsten har også fisket i mere behagelige temperaturer. For nylig var hun i Venezuela for at fiske i Det Caribiske Hav efter specielle vilde fisk, der er svære at få hevet i land, fordi de kæmper så heftigt. Men selv om det er eksotisk at fiske ­under fremmede himmelstrøg, er Kirsten vild med at fiske i Danmark. 

Frisk på lidt fisk, fem nemme opskrifter: 

Køber, når jeg ikke fanger

Kirsten er vild med fisk - på mange måder.
– Jeg elsker at spise fisk, men må med skam indrømme, at jeg også køber dem, for det er ikke altid, at jeg fanger noget. Du ved aldrig, hvad du kommer ud til. Det er spændende, om du får fisk med hjem til aftensmad, eller om aftensmaden skal stå på rugbrødsmadder. Heldigvis har butikkerne efterhånden sent åben, så man kan altid få noget at spise, hvis man ikke fanger noget! 

Vilde med biler og jagt

I SØNDAG nr. 40 kan du læse mere om kvinder, der rykker ind på mændenes hobby-domæne. Bl.a. kan du også læse om den kvindelige veteranbil-fan, Dorte Stadil, 68, der f.eks. fortæller:  

– Jeg er nok den eneste kvindelige formand for en veteranbilklub i verden. Det er ikke kun atypisk at være interesseret i veteranbiler som kvinde, men også at være formand for en klub. Mange mænd kigger da også lige en ekstra gang, når det går op for dem, at jeg er formand for Dansk Veteranbil­klub, som er den største klub i Danmark. Men jeg tror, at det er en fordel, at jeg er kvindelig formand, for det giver en vis ro og orden.

Du kan også møde 48-årige Birgit Nordby, der går på jagt og bl.a. fortæller:

– Jeg har ikke tænkt så meget over, at flest jægere er mænd. Jeg elsker den udfordring, det at være jæger giver, våbenkendskabet og det, at man skal kunne orientere sig i landskabet. Er vi for eksempel i Sverige, går min mand og jeg hver for sig alene i de store skove og lytter efter dyrelyde og bevægelser. Det er specielt at snige sig rundt i skoven helt alene klokken fem om morgenen, kamufleret i jagttøj og med handsker og ansigtet dækket. 

 
 
Læs mere om: