Lever vi i et splittet land?

Vi kan have fordomme, fortællinger og forudfattede meninger om hinanden. Men hvad betyder det, at vi har det – og hvordan kan vi undgå, at det skaber en kulturkløft mellem landsdelene? Vi har talt med Eva fra Esbjerg, Hanne fra Thy og Lone fra Ry.

Vi må sammen få det til at fungere

Eva Vilhemsen er 60 år og bor i Esbjerg, hvor hun arbejder som socialrådgiver. Hun er single, har en lejlighed i centrum af byen og er også ejer af en kolonihave. Hun har to voksne piger og et barnebarn på 4 år.

Det mener Eva:

I Region Syddanmark er det 29 procent, der ikke mener, at sjællændere og københavnere forstår deres hverdag. Hvad tror du, det skyldes?

– Det kan godt være, de mener det, men det er ikke ensbetydende med, det er sandt. Der er så meget uvidenhed, og nogle gange påtager man sig den holdning, man får serveret i stedet for at tænke selv. Man bliver farvet af den retorik, der foregår.

- Når politikere taler om andre mennesker, påvirker det hele befolkningen. Jeg ser sådan på det, at det er retorikken i medierne og den måde, politikerne fremstiller tingene på, der er med til at skabe en kløft mellem os i landet.

- Politikerne skal gå foran som gode eksempler og tænke over, hvordan de taler om folk. Jyder bliver nogle gange fremstillet som nogle tokke-bøh – sådan lidt langsomme og træge, og at vi lever i Udkantsdanmark. Altså, hvad bilder folk sig ind. Det er ikke i orden. Vi er med på mange ting herovre, og jeg er stolt af Esbjerg Kommune. Vi er lige så globaliserede som andre steder, og når man siger global, er der jo ingen kant.

- I stedet for at sige dumme ting om hinanden, synes jeg, at man skal være lidt nysgerrig på hinanden og spørge til hinanden og så selv danne sig en mening.

Hvad kan vi gøre for at undgå, at Danmark bliver et splittet land – mellem land og by og jyder og sjællændere?

– Vi skal behandle hinanden ordentligt og tale ordentlig om hinanden. Der behøver ikke at være den kløft. Vi har et lille land, der skal fungere, og det gør det ikke, hvis vi går og brokker os over hinanden. Vi har alle sammen et ansvar, og vi må hjælpes ad. Der burde ikke være noget ”dem” og ”os”. Der burde kun være et ”vi” – nemlig os, der bor sammen her i landet.

Kulturkløften er ved at blive mindre

Hanne Bro Odde er 50 år og hr-chef i Sparekassen Thy. Hun har været gift med Brian i 26 år. De bor dels i deres byhus få hundrede meter fra Hannes arbejdsplads og dels i deres sommerhus i Jammerbugten. De har to piger på 22 og 25 år.

Det mener Hanne:

I Region Nordjylland er det 48 procent, der ikke mener, at sjællændere og københavnere forstår deres hverdag. Hvad tror du, det skyldes?

– Jeg tror, det skyldes en manglende indsigt i, hvordan livet er i Nordjylland. Sjællændere og københavnere har generelt mange fordomme om nordjyder. De fordomme, jeg hører allermest, er: ”Der er så mørkt i Nordjylland”, ”nordjyder er nærige” og ”nordjyder er nogle værre krejlere”. Nordjyder er fuldstændig som alle andre danskere, så parkér gerne fordommene og kom videre med rummeligheden i vores forskellighed som mennesker. Der er plads til os alle sammen.

Hvad kan vi gøre for at undgå, at Danmark bliver et splittet land – mellem land og by og jyder og sjællændere?

– Jeg oplever faktisk ikke selv den store kulturkløft. Jeg oplever derimod, at det rolige liv på landet, som vi repræsenterer, er blevet attraktivt. Der er ved at ske en forandring, hvor man i større grad værdsætter de nære steder i landet.

- Folk kommer fra København, fordi de har hørt om de nye ting, der sker, og det er fedt. Thy bliver i dag markedsført som et attraktivt sted, og flere familier flytter hertil, fordi her er lidt mere ro på hverdagen. Vi har ”Cold Hawaii”, som er et paradis for surfere fra hele verden. Simon Kvam fra Nephew er flyttet hertil. Thisted Bryghus er landskendt, og vi har fået et madhus, et havbad og mange lokale produkter som honning og snaps fra Nationalparken Thy.

- Der er et nyt billede af Nordjylland på vej i folks bevidsthed, og jeg tror, det på sigt vil gøre kulturkløften mindre. Vi er jo erklæret Udkantsdanmark, men hallo – vi har så meget at byde på, og jeg oplever, at folk gerne vil komme og støtte op om det.

Misundelse kan være grobund for splittelsen

Lone Gram er 47 år og bor i hus i Ry ved Silkeborg. Hun har været kæreste med Palle, siden hun var 16 år, og snart har de sølvbryllup. De har to piger på 22 og 20 år, hvoraf kun den yngste bor hjemme. Lone er medansvarlig for marketing og kommunikation i brillefirmaet Rodenstock.

Det mener Lone:

I Region Midtjylland er det 31 procent, der ikke mener, at sjællændere og københavnere forstår deres hverdag. Hvad tror du, det skyldes?

– Sjovt nok siger min 20-årige datter, at kulturkløften er sådan noget gammeldags noget. Hun oplever det ikke. Hun siger, de unge følger med i hinandens liv på de sociale medier og kender til hinandens hverdag. Den ældre generation havde ikke den samme mulighed for at komme i kontakt med hinanden, og derfor har de ikke opbygget en forståelse for hinanden. Vores unge anskuer verden på en mere åben og fordomsfri måde.

- Jeg føler mig heller ikke selv ramt af nogen kulturkløft, men jeg kender godt til de holdninger, mange jyder har i forhold til københavnere. De føler, at alt sker i København. At københavnere har Folketinget, Operaen, Det Kgl. Teater og de store arenaer.

Er jyder måske misundelige på københavnerne?

- Det kan godt være, at det i virkeligheden er det, der er grobund for kulturkløften. En ting, jeg selv har bemærket, er, at mange sjællændere er lette at smalltalke med i det offentlige rum, mens man f.eks. står i kø eller venter på bussen. Det kan anskues som overfladisk, men jeg synes alligevel, det er langt mere hyggeligt at smalltalke end slet ikke at tale sammen.

Hvad kan vi gøre for at undgå, at Danmark bliver et splittet land – mellem land og by og jyder og sjællændere?

– Jeg synes, man skal være åben og lytte til hinanden og ikke bare køre med på andres fordomme. Mange danner sig en holdning ud fra det, de hører fra andre. Ting kan altid anskues fra flere vinkler, og det er godt at huske på, før man selv udtaler sig.

Læs hele artiklen i denne uges SØNDAG nr. 20. 2017