Annonce
Bøger

Vinterlæsning: 6 uhyggeligt gode krimier lige nu

Træk bare fødderne op under dig i sofaen, for vintertid er krimitid. Og der er masser af uhyggelige krimier, der kæmper om pladsen på dit nat- eller sofabord. Vi har fundet seks forslag til, hvad du skal læse lige nu, hvis du også elsker gys.

For nogle af os er uhygge og hygge er tæt forbundne. At putte sig med en rigtig god krimi, der får hårene i nakken til at rejse sig – og os til lige at tjekke en ekstra gang, om terrassedøren nu ER låst. Spændende efterforskninger, hårdkogte detektiver, forskruede seriemordere, overraskelser, blod og gys – jamen, hvad mere kan man så bede om?

Der er bare noget ganske særligt dejligt ved at tage en pause fra en helt almindelig hverdag og fordybe sig i en verden, hvor potentielle mordere er overalt, og ALT kan være et spor. Så træk dig lidt fra virkeligheden, og gys med på krimierne her.

Ny krimi med Joona Linna og Erik Maria Bark

SPEJLMANDEN af Lars Kepler

Joona Linna og Erik Maria Bark er tilbage! Kriminalkommisæren og hypnotisøren må igen slå sig sammen for at løse en sag. En skolepige er blevet brutalt bortført ved højlys dag. Fem år efter bliver hun fundet hængt på en legeplads midt i Stockholm. Igen har ingen set, hvem der gjorde det – på nær ét vidne, som har en psykisk lidelse og ingen erindring om drabsnatten. Det er ondt, mørkt og intenst spændende i ”Spejlmanden”, som markerer 10 års jubilæet for Keplers bøger i Danmark.

En del af serien om … den lynende intelligente efterforsker og enegænger Joona Linna.

Hvad kan du forvente? Velkomponeret plot og mørk spænding.

"Sepjlmanden" af Lars Kepler, 349,95 kr., køb den her

Dødsensfarlig detektivhistorie

USTYRLIGT BLOD af Robert Galbraith

Forfatteren Robert Galbraith, eller rettere J.K. Rowling, som står bag pseudonymet, har skrevet en ny detektivroman om privatdetektiv Cormoran Strike. Han bliver bedt om at finde en kvinde, som forsvandt under mystiske omstændigheder for 40 år siden. Selv om det virker som en umulig sag, og han og hans detektivpartner, Robin Ellacott, allerede har et hav af sager, er Strike fristet til at tage sagen. Det viser sig at være en meget mere kompleks, mystisk og dødsensfarlig sag, end nogen havde forestillet sig.

En del af serien om … privatdetektiv Cormoran Strike. 

Hvad kan du forvente? J.K. Rowlings sans for malende beskrivelser og overraskelser.

"Ustyrligt blod" af Robert Galbraith, 349,95 kr., køb den her

Krimi med afsæt i en alt for virkelig verden

DØDEN ER KUN ET ØJEBLIK af Lisa Holmfjord

Esther bor på et krisecenter efter at være flygtet fra sin voldelige mand, en udadtil respektabel og respekteret læge. David, nybagt privatdetektiv og nyfyret fra politiet, får tilbudt en sag, som viser sig at være langt mere relevant for ham personligt, end han havde forudset. Måske kan han gøre det godt igen over for én, han engang svigtede. Samtidig viser det sig, at Esther er forsvundet. Den psykologiske thriller er Lisa Holmfjords debutroman. Hun er uddannet socialrådgiver og direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, så hun ved, hvad hun skriver om.

En del af serien om … ’Døden er kun et øjeblik’ er første bog i en ny serie, og Holmfjord er netop nu i gang med at skrive på andet bind.

Hvad kan du forvente? Plottwists, karakterdybde og engagement.

"Døden er kun et øjebliK" af Lise Holmfjord, 249,95 kr., køb den her

Thriller baseret på Scientology-flugt

SEKTEN DER GENOPSTOD af Mariette Lindstein

Nu kommer andet bind i serien om ViaTerra-sekten – inspireret af forfatterens egen flugt fra Scientology, som hun var en del af i over 20 år. Sofia Bauman kæmper for at skabe sig et nyt liv uden for sektens klør. Imens sidder sektleder Franz Oswald i fængsel, rolig, uden at fortryde det mindste – og med god tid til at planlægge sin hævn over Sofia. Det kan godt være, han sidder inde bag fængslets mure, men han har kontakter overalt. En isnende uhyggelig læsning, som kun bliver mere uhyggelig af, at man ved, som kun bliver mere uhyggelig af, at man ved, at meget af historien er inspireret af virkelige hændelser.

En del af serien om … Sekten fra Tågeøen. Bind tre i serien er på vej.

Hvad kan du forvente? Skræmmende fremstilling af en sekt, dens leder og dens magt over mennesker.

"Sekten der genopstod" af Mariette Lindstein, 199,95 kr., køb den her

Isnende uhyggelig norsk krimi

DRENGEN I SNEEN af Samuel Bjørk

To sager med 14 års mellemrum: En ung dreng næsten frosset ihjel med et gevir på hovedet. Og en ung kvinde iført balletdragt fundet død i en fjeldsø. Derefter to lige så mærkeligt iscenesatte mord og et insisterende behov for at få stoppet den seriemorder, der må være på spil. Politiduoen Holger Munch og Mia Krüger kaster sig over efterforskningen, som hurtigt vokser sig større og politisk – mens seriemorderen dræber i voldsomt tempo og tilsyneladende helt tilfældigt. Det er djævelsk uhyggeligt, og nærmest umuligt at lægge bogen fra sig undervejs.

En del af serien om … efterforskningsduoen Munch og Krüger.

Hvad kan du forvente? Fængslende beskrivelser, kvik efterforskerduo og uhyggelige twists.

"Drengen i sneen" af Samuel Bjørk, 249,95 kr., køb den her

Efterforskning af en familietragedie på heden

LIGET I LYNGEN af Lars Kjædegaard

I Midtjylland findes en dreng dræbt på heden. Han viser sig at være søn af den lokale godsejer. Da seniorefterforsker Agnes Hillstrøm og hendes assistent Otto skal underrette forældrene, finder de dem døde. Har godsejeren skudt sin kone og derefter sig selv? Hvad lavede drengen på heden? Hvad ligger bag familietragedien? Agnes og Otto går i gang med efterforskningen, selv om det er svært at få folk til at fortælle, hvad de ved. En let tilgængelig krimi, der bygger efterforskningen op trin for trin.

En del af serien om … den skarpe seniorefterforsker Agnes Hilstrøm og hendes assistent Otto Vang.

Hvad kan du forvente? Gode karakterer og letlæst krimi med fokus på efterforskningen.

"Liget i lyngen" af Lars Kjædegaard, 149,95 kr., køb den her

Om Gyldendal

Gyldendal er Danmarks største forlag, grundlagt helt tilbage i 1770. De udgiver et væld af gode bøger hvert år – heriblandt krimier og spændingsromaner af de bedste forfattere som eksempel Lars Kepler, Robert Goddard, Ken Follett og Liza Marklund. Læs mere her.

 

Læs mere om: