Sisse Fisker: Jeg er blevet skidegod til at sige nej

Her i i SMILfondens lyse og moderne indrettede lokaler i Ishøj tilbringer den populære studievært Sisse Fisker for tiden de fleste af sine arbejdstimer for at hellige sig arbejdet med den velgørende forening, som er hendes hjertebarn.

– Jeg har besluttet mig for at vie det næste år til SMILfonden. Jeg har netop takket nej til at lave tv-programmer for DR. Det kan godt være, at jeg kommer til at savne tv, men nu prøver jeg at dedikere mig selv helt til arbejdet her. Og der er nok at se til. Vi er bl.a. ved at prøve at rejse penge til et kreativt værksted på Rigshospitalet for alle indlagte børn. Lige nu får jeg ikke løn, det kommer forhåbentlig snart, men nu giver jeg den fuld gas indtil sommer, og så ser vi, siger Sisse.

SMIL i julen

Sisse stiftede SMILfonden i 2014. I begyndelsen bestod foreningens arbejde hovedsageligt af at arrangere fester for syge børn og deres pårørende på landets store hospitaler. I dag har det udviklet sig til en række andre arrangementer og en ambitiøs målsætning for den kommende højtid.

– Julen er måske den sværeste tid at være indlagt i for et barn. Man går glip af alle arrangementerne i skolen eller børnehaven, al julehyggen derhjemme og det at samles om julekalenderen om aftenen. I december forsøger vi derfor at komme ud med julekalendere og kalendergaver til de mange tusinde indlagte børn, der er på landets børneafdelinger. Og vi har vanvittigt travlt, for vi er kun to deltidsansatte, nogle frivillige og så mig. Men det er det hele værd, for vi får så mange positive reaktioner. Det kan være en tak fra en mor, der skriver til os, at et af vores arrangementer gav familien det, der skulle til for, at de begyndte at se lidt lysere på alting igen. For nylig fik jeg også et flot smykke af en af de kronisk syge piger, der kom til en SMILfest, fordi hun var så glad for vores initiativer. Det rører mig inderligt og motiverer.

Ideen til SMILfonden fik Sisse, da hendes egne to sønner, Samuel og Isak, som hun har sammen med sin mand, Sune, blev opereret for lyskebrok, da de var helt små.

–Jeg kan huske følelsen af at stå inde på et hospital og bare være så bange. At frygte det værste. Og de var så små. Samuel var kun et par måneder, han græd og græd og havde så ondt. Han kom ind akut og blev opereret med det samme. Det var på børnekirurgisk klinik, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. For jeg så jo, at nogle børn boede derinde i månedsvis. De havde nærmest deres egne værelser derinde og eget køleskab og plakater. Jeg traf familier, der var i overlevelsesmode konstant. Og hold k…, hvor de kæmpede, udbryder Sisse.

LÆS OGSÅ: Sisse Fisker ramt af sygdom: Jeg prøver at holde modet oppe

Sygemeldt i 100 dage

Lyskebrok skulle ikke være arveligt, alligevel blev også Isak ramt.

– Hele min barsel, hvor jeg troede, at nu skulle jeg gå rundt inde på Islands Brygge med en barnevogn og hygge mig, den handlede pludselig om noget helt andet. Isak måtte igennem samme tur som Samuel, og det var da både hårdt og svært.

Der gik et par år, før Sisse fik gjort noget ved sine tanker om at skabe frirum og glæde for indlagte børn. Hun var småbørnsmor og havde travlt med at få sin egen hverdag til at hænge sammen. Men da hun blev sygemeldt i vinteren 2013 med en dårlig ryg og skulle være sygemeldt i 100 dage, traf hun sin beslutning.

– Jeg tænkte, at nu kunne jeg vælge at se 1000 timers netflix, eller jeg kunne prøve at stable noget på benene. Jeg kunne jo sagtens ringe og lave aftaler og skrive på min computer. Det begyndte med en enkelt fest på Rigshospitalet. Jeg ville så gerne skabe en positiv begivenhed et sted, som mange forbinder med noget, der er svært eller gør ondt. Det skulle ikke kun være for børn ramt af kræft eller hjerteproblemer, men for alle de børn, der er der allermest. Jeg ville forsøge at skabe SMIL på tværs af diagnoser, siger Sisse.

Selv lider Sisse Fisker af modic-forandringer – en slags betændelsestilstand i ryghvirvlerne. Desuden har hun haft to diskusprolapser. Og en diskus har været helt ødelagt. Smerterne har været svære for den ellers superaktive kvinde.

– Mine lændehvirvler var svage, og diskus var ødelagt, så jeg fik tilbudt en stivgørende operation, som jeg accepterede. Jeg var virkelig nervøs, da jeg lagde mig under kniven. Men jeg følte, at jeg havde prøvet alt lige fra alternativ behandling til en 100 dages antibiotika-kur, hvor jeg lå ned i 100 dage. Intet havde for alvor hjulpet.

– Operationen har helt sikkert hjulpet mig, men det har også hjulpet, at jeg har lyttet til mig selv – og besluttet, at jeg ikke skal gå og have ondt, siger Sisse, der dog ikke er god til at sidde stille i samme stilling i længere tid ad gangen. Kontorarbejde kan derfor være en udfordring.

– Jeg tager pauser i løbet af en dag, og jeg går rigtig mange ture. Det er 11 måneder siden, jeg blev opereret, og der har ikke været en dag, hvor jeg har skulket fra min genoptræning. Jeg løb ti km for første gang i syv år i lørdags. Det var i Nordjylland, siger Sisse og viser en video på sin mobil, hvor hun forpustet og lykkelig fortæller om sin løbetur i silende regnvejr.

– Det tog mig 55 minutter. For syv år siden kunne jeg gøre det på 40 minutter. Men pyt, det var så fedt. Jeg havde gode ben og musik i ørene. Lige efter min operation turde jeg ikke tro på, at jeg ville komme til at løbe igen. Jeg var glad, hvis bare jeg kunne blive smertefri. Så det var en helt vild følelse. Jeg kommer ikke til at løbe maraton igen, men nu kan jeg løbe en tur – måske sammen med nogle veninder. Det er helt vidunderligt, siger Sisse og opsummerer:

– Når livet slår en kolbøtte, bliver ens petitessegrænse helt klart hævet. Jeg gider ikke længere brokke mig over benzinpriser og dårligt vejr. Mine drenges operationer og mit eget sygdomsforløb har ændret mit perspektiv: Vi, der har overskud, vi er her altså for at gøre noget for andre. Det gør også os selv gladere og efterlader en følelse af meningsfuldhed.

Livets opskrift

Sisse er blevet en anden. Eller hun er stadig atletisk, målrettet og driftig. Men der er ligesom en anden ild, der brænder i hende nu. Måske handler det om, at hun har lært at træffe sine beslutninger med hjertet.

– Jeg er i hvert fald blevet skidegod til at sige nej og sortere fra. Jeg vil virkelig det her med SMIL. Og jeg har lært, at det er en gave at finde en passion i livet. Så jeg har skabt tid til at fokusere, har sagt et par ambassadørposter op og sagt nej til nogle tv-kontrakter og foredrag. På mange måder skete det som en konsekvens af, at jeg lavede "Livets opskrift" ( DR-programmet, hvor Sisse som vært rejste ud i verden for at finde opskriften på langt og lykkeligt liv, red.). Kort fortalt, viste mine rejser mig, at hvis du følger dit hjerte, så vil du aldrig komme til at fortryde. Du kan godt blive fattigere, og du kan risikere at komme ud på en omvej, men du vil ikke fortryde.

Og fortrudt har Sisse ikke gjort. Langtfra. På det seneste har hun faktisk flere gange taget sig selv i at gå rundt og smile fuldstændig umotiveret.

LÆS OGSÅ: Sisse Fisker om at rejse rundt i Asien

– Nok også fordi, jeg ikke har ondt længere. Jeg har haft den her dyne af smerte ind over mig i så mange år. Nu er livet blevet et andet. Jeg har lige været til min venindes fødselsdag, vi dansede på bordene til midt om natten. Det var så fedt, siger Sisse, der er blevet spurgt, om hun ikke vil holde foredrag om sin ryg, men det har hun ikke lyst til.

– Længe var min ryg og mine smerter det første, folk spurgte til. Jeg magtede ikke at snakke om det, jeg ville meget hellere tale om noget sjovt ude fra virkeligheden. Jeg er ikke ryg-patient mere, så jeg vil så gerne lukke det kapitel.